Om sexsomni - sex i søvne


Trigger warning: i dette indlæg bliver der snakket om at man ikke kan huske at man har haft sex og det kan for nogle være triggende så derfor er der denne advarsel.


"Hej igen, jeg skriver fordi jeg for mange år siden havde en meget mærkelig oplevelse. Jeg var til en fest på min gamle højskole, jeg var glad, fuld og dansende og sent på aftenen gik jeg kyssede jeg min kæreste godnat og sagde han bare skulle feste videre og gik udmattet i seng. Da jeg vågnede næste morgen kom vi i vores pillowtalk ind på hvornår vi sidst havde bollet, han mente de var i går aftes. Jeg var sikker på han jokede, og regnede med at han i vores diskussion på et tidspunkt ville give sig og sige det var en underlig joke. Jeg var ikke så fuld dagen før at jeg var noget i nærheden af et Blackout eller hukommelsesmangel.


Til sidst blev han træt af min insisteren og bad mig tjekke skraldespanden for et brugt kondom. Det var der. Jeg spurgte forarget om jeg havde været sovende, og han sagde jeg tværtimod havde være meget aktiv. Jeg havde givet han er blowjob og tilmed reddet ham (hvilket jeg på det tidspunkt i vores forhold ikke gjorde så tit fordi jeg syns jeg var dårlig til det).


Det var en meget underlig og lidt ubehagelig oplevelse, for det var meget underligt at jeg aktivt havde deltaget i sex, men intet minde havde. Jeg konkluderede at det måtte være noget med at være fuld og blive vækket, altså at ens hukommelsescenter (øh idk) ikke er vågnet endnu, men man på en eller anden måde selv er til stede?


Det er ikke sket siden (i fire år), men jeg har tit tænkt på det og så i går kommer min veninde og fortæller at noget meget lignende er sket for hende. Hun var fuld men ikke meget, var gået i seng og vågnet til at kæresten fortæller at de har haft sex i løbet af natten. Hun har været meget responsiv, ligesom jeg var, og på samme måde været aktiv og vågen, men husker ikke en DYT. Vi har søgt på det og der er noget der hedder sexsomni. Vi ved ikke om det er det, men måske noget i den retning. Er der andre der har oplevet lignende?

En blanding af alkohol og at man har sovet og er vågnet og bollet, og så siden ikke har nogen minder om det? Meget mærkeligt..."


16 % har svaret ja

84 % har svaret nej


"Jeg oplever det af og til (et par gange årligt) med min kæreste (som er en mand). At han “vågner” om natten og gerne vil have sex – flere gange har vi haft sex. Hvis jeg spørger ham “er du vågen”, svarer han, som han vil, når han reelt er vågen. Under akten er han lige så aktiv som han ville være normalt. Forstår at det har været ubehageligt for ham; og også for personen som har skrevet ind. Men tænker det er mere normalt end hvad man lige går rundt og tror."


"Det tror jeg ikke at jeg har men det er jo i virkeligheden umuligt at svare på hvis man ikke har talt om sexen dagen efter."


"Med min eks “vågnede jeg” midt i, at vi havde sex. Jeg anede ikke, hvordan det var startet, og han fortalte, at jeg havde vækket ham midt om natten og initieret det. En anden gang vågnede jeg selv og opdagede, jeg var i gang igen, fordi jeg havde drømt, jeg havde sex, og så fulgte min IRL-krop med. Med en anden kæreste har jeg oplevet det modsatte - at han (gentagende gange) har initieret sex midt om natten og vækket mig og selv først vågner op ret sent og slet ikke kan huske, hvordan det startede. Jeg har lidt tænkt det som at “have sex i søvne”. At man ligesom reagerer på en underbevidst lyst. Jeg har aldrig oplevet, at det er sket, hvis jeg har delt seng med nogen, jeg ikke har en romantisk relation med."


"Det er ikke noget jeg selv har prøvet, men en jeg har været sammen med. Vi kom godt langt, men jeg havde ikke lyst og han tog heldigvis imod et nej, men han kunne virkelig ikke huske noget af det morgenen efter."


"Min kæreste oplever det ofte. Jeg kan vågne ved at han meget aktivt ligger op til sex, vi har sex og morgenen efter husker han det ikke. I starten tænkte jeg at han lavede sjov men det er rigtigt nok. Han er som hende der skriver, meget aktiv i akten og det virker bestemt ikke som om at han ikke er vågen."


"Min eks havde hentet mig fra en bytur, jeg var ret fuld men husker hele aftenen indtil vi er hjemme, hvor jeg så har haft sex, og været meget aktiv i det, og jeg kunne slet slet ikke huske det var sket da han fortalte mig om det morgenen efter. Det er en virkelig underlig/ubehagelig følelse at vide man har haft sex uden at kunne huske hvad man har gjort, hvordan det har føltes, hvad man tænkte og alt det. Det at en anden har “brugt” min krop uden jeg kan huske det, føles meget objektificerende, selvom det jo ikke var min eks’ intention"

"Hmmm for et par uger siden sagde min kæreste om morgenen at jeg havde vækket ham, snavet ham og gnubbet hans hånd på min fisse om natten. Kunne godt svagt huske det men mere som en drøm. Har helt klart gjort det i søvne men ingen alkohol involveret."


"Ja, kan ikke huske noget overhovedet, men var MEGET fuld, så tænkte blackout...Men stadig super mærkeligt at man kan være SÅ aktiv, og ikke huske noget overhovedet. Jeg havde også menstruation og havde tampon i, så "opdagede" det ved at den var meget svær at få ud næste dag.... Og ham jeg var sammen med var også lidt chokeret over at jeg intet kunne huske, for jeg havde været helt med på det, hvilket jeg også er sikker på jeg har. Føles ikke som et overgreb, men det er en meget underlig følelse bagefter.... Har på fornemmelsen at jeg har prøvet det før.. Jeg går også i søvne"


"Det er ikke sket for mig, men for min partner på det tidspunkt. Han tog initiativet til sex, men vågnede først midt i det og blev næsten forskrækket. Jeg opdagede ikke at han ikke var vågen, det var først bagefter da han spurgte til hvordan det startede at det gik op for mig at han havde sat gang i det hele i søvne. Fordi vi fik talt godt om det blev det ikke en ubehagelig oplevelse for nogen af os - men det var lidt mærkeligt..."


"Jeg oplever det temmelig ofte. Specielt hvis jeg har drukket. Har altid tænkt det bare var fordi jeg var lidt mere fuld end jeg lige troede. Skal også siges at det er sket før uden alkohol. Hvis jeg enten var lige ved at falde i søvn eller blev vækket. I de tilfælde når det sker er det et svagt minde og en sjælden gang i blandt kan jeg overhovedet ikke huske det."


"Ikke mens jeg var fuld, men i starten af forholdet jeg er i nu, vækkede jeg tit mig selv og min partner ved, at jeg dry humpede ham (sover nøgen), og vi endte med at have sex. Nogle gange blev jeg også først rigtig vågen når han var oppe i mig. Det var ret mærkeligt."


"Har oplevet det ca tre gange på ti år med min partner. Der har ikke nødvendigvis været alkohol indblandet.. Her er det ham, der sover - men i søvne tager initiativ til sex.. altså har jeg oplevet at blive vækket/være i tvivl om jeg er faldet i søvn af en meget opsat og liderlig nussen.. det har aldrig virket grænseoverskridende, kun overraskende og frækt da han jo altid har været min partner de her år.. men midt i det hele er han så vågnet op med sådan en ‘wow hvad sker der her’.. han har helt tydeligt ikke haft erindring om at være den, der tog initiativ.."

Sexsomni er en søvnlidelse, hvor en person oplever ubevidste seksuelle handlinger i søvne. Dette inkluderer strøg, gnidning, stønnen, onani og komplet seksuel samleje. Desuden huskes disse handlinger normalt ikke, når personen vågner op.


Det mærkelige er, at en person med denne lidelse normalt ikke husker noget af det næste morgen. Undersøgelser indikerer, at mænd er de mest berørte og at 10 % af alle voksne med parasomni (søvnproblemer) har denne lidelse.


Sexsomni forekommer, ligesom søvngængeri, primært i søvnfasen NREM (non-rapid eye movement) som er det tredje stadie. Derfor er det også kendt som seksuel søvngængeri. I NREM-fasen har man ingen drømme.


I det tredje stadie er den præfrontale cortex offline. Det er den del af hjernen, der styrer vores rationelle tanker, beslutningstagen, moralske sans osv. De basale funktioner som åndedrættet og overlevelsesinstinktet er dog stadig aktive og kroppen er ikke lammet ligesom under REM-søvn. Sexsomni er en af mange måder, kroppen reagerer på, hvis søvnen afbrydes i stadie tre.


Sexsomni fremkaldes som regel af noget, der får personen til at vågne op, mens de sover, og udføre seksuelle handlinger. Denne ting kan være en lyd, berøring fra personen, de deler seng med eller søvnapnø.


Informationerne er fundet i artikler fra vice og udforsksindet.


0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

få de seneste nyheder

samarbejde

har du lyst til at samarbejde med klubben kan du skrive til mig på debehaarede@gmail.com

© 2021 de fries klub