Klubben snakker om medicinsk abort
Trigger warning: i dette indlæg beskriver medlemmer deres oplevelser med abort.
Alt fordømmelse af dem der har delt eller andet pro-life shit vil blive fjernet!
Husk, ikke alle der får foretaget en abort er kvinder.
HUSK, HUSK, HUSK, dette er IKKE lægefaglige råd!! Det der bliver delt her er erfaringer fra medlemmer der har været igennem abort! Jeg har delt svar til nogle af spørgsmålene fra relevante sider som også er linket til hvis du har lyst til at læse mere.
Tusind tak til jer der har haft lyst til at dele jeres oplevelse med os <3
Har du fået foretaget en medicinsk abort?
12% af jer svarede ja
88% af jer svarede nej
"Lige en tilføjelse: Man kan godt få en medicinsk abort uden at der er tale om en uønsket graviditet. Det kan fx være en missed abortion, hvor kroppen ikke har opdaget, at fosteret var gået til, og kroppen derfor skal have hjælp til at afstøde vævet."
Har du fået foretaget mere end en?
4% af jer svarede ja
96% af jer svarede nej
Gode råd til en der skal have foretaget en medicinsk abort? før/under/efter
"Godt råd: sørg for at have noget i din seng som kan optage blodet, for du vil bløde rigtig meget. Jeg havde også lavet en slags ble, man kan måske se om man kan skaffe en ægte ble. Du skal ikke være alene, hav din partner, ven eller familie medlem med dig under hele processen. Det gør meget ondt i meget lang tid, så hvis du eksempelvis kan/må tage noget morfin (og ikke er allergisk) så kan det hjælpe. Tålmodighed… det føles som de længste to dage, men det går over igen. Jeg sad på alle fire på badeværelses gulvet meget af tiden, det var den rareste position for mig. Find nogle gode film at se eller en god serie du kan lide og giv dig selv lov til at lægge og vride dig i smerte imens. Det er ikke sjovt, men det går over."
"Sørg for ikke at være alene. Jeg aborterede (medicinsk) alene på mit badeværelsesgulv fordi jeg troede det ville være lettere alene. Det var det ikke. Kunne godt have brugt en ven eller min mor."
"Under - hav en underholder, krammer, madlaver, omsorgsperson eller hvad du har brug for til at være omkring dig før du stikker pillerne op."
"Før: Hvis du kender nogle som også har foretaget en, så spørg ind til forløbet og hvordan det var for dem. Ligeledes, spørg om de kan anbefale en god gynækolog, så man undgår nogle ubehagelige/fordømmende gynæer. Under: Vær sammen med mennesker du holder af og føler dig helt trygge ved. Prøv at gøre noget hyggeligt ud af det; køb noget snask, se en film, lav evt. en sleepover. Efter: Tal om det så meget du har brug for, og fortæl dig selv at alle følelser er legitime, hvad enten aborten er forbundet med sorg, smerte, vrede, lettelse eller at du måske ikke føler ret meget og mest bare ville have det overstået. Ingen følelser er forkerte!"
"Det er ikke skamfuldt! Du har ret til det! Det hjalp mig meget at tænke sådan."
"Husk at abortlinien er en kristen interesseorganisation."
"Ikke vær alene! Du må gerne være ked af det selvom det er dit eget valg."
"Før/under/efter - mødrehjælpen har gratis psykologtimer og chat i forbindelses med any kind of abort. Det fandt jeg først ud af 3 år efter men det var stadig muligt. Og rart at gennem dem normaliseres hvad jeg havde oplevet. Fordi de havde snakket med så mange."
"Overvej dine muligheder, og få anbefalet en gynækolog af andre end din læge. Det er vigtigt, at du føler dig så tryg som muligt ved din gynækolog. Jeg vil også anbefale, at man ikke er alene - hverken når man skal til gynækolog, eller når man tager den sidste af pillerne (den der gør, at man aborterer). Medicinsk abort kan være ret så smertefuld (meget meget voldsomme menstruations smerter - jeg både sked, brækkede mig og græd af smerte på samme tid) og man kan risikerer alligevel at skulle have en kirurgisk abort, hvis man ikke kan bløde al vævet ud selv."
"Tag fri i mindst tre dage. Køb masser af snacks. Varmepude og varmt bad er livet!"
"Sig det til nogen så de kan være der for dig. Det er ikke noget du skal gå igennem alene"
"Hav 0 planer i et par dage og sørg for at have købt alt ind du har brug for + natbind"
"Jeg tror gode råd er enormt individuelt. Men hvis personen har en som de føler sig trygge ved og stoler på, og som de kan slappe af sammen med, så ville jeg klart anbefale at bede den person om at tage med og være der under forløbet. Man får først en oral pille, som skal tages hos gynækologen, derefter skal man have en eller to piller vaginalt så vidt jeg husker. Så sørg for personen kan være med under hele forløbet. Det hjalp mig meget."
"Det gør voldsomt ondt så tag smertestillende. Og hav en ved dig der passer på dig."
"Sæt nogle dage af til efter pillerne er lagt op. Fx evt en fredag så man har weekenden."
"Man bløder MEGET. Man skal tænke på det som en voldsom mens - Hav store bind og skift hele tiden. Min læge sagde noget fantastisk til mig: lige meget hvad der sker i fremtiden er det den rigtige beslutning lige nu. Det gav kæmpe ro at tænke sådan."
Hvordan foregår en medicinsk abort?
"Start ved lægen og det forløb der er tilknyttet det lægehus sættes igang. Det er forskelligt hvordan og hvorledes - men selve det medicinske er to tablet lignende piller man stikker op som en tampon til en vis længde, der bliver anvist af fagpersoner du er ved. Det gøres hjemme eller hvor end du føler dig tryg - aborten sættes ikke igang før du er klar og gør det."
"Først bliver man undersøgt og scannet, så skal man underskrive et dokument omkring at man gerne vil have det fjernet og så får man en oral pille samt 1-2 piller som 24 timer efter skal indføres vaginalt og så bløder man det ud."
"Man får udleveret en stikpille som skal indføres i skeden. Derefter er det faktisk bare at vente og indtage rigeligt med smertestillende indtil den fremprovokerede menstruation fra helvede sørger for at udstøde væv, blod og foster. Dette kan gå forholdsvist “let og elegant” eller det kan forårsage smerter, opkast og diarre i mængder du ikke troede var muligt. Efter en god nats søvn, for nogle et par dage, er man som regel frisk og klar igen. Men blødningen varer sandsynligvis længe, så hav rigeligt med store (STORE) bind hjemme. Lægen tjekker efterfølgende om alt væv er afstødt af kroppen, og hvis det er - succes! Hvis det ikke er, skal man under narkose have udskrabet resten for at undgå infektion. Dette sker heldigvis ikke så ofte, men det er altså en almindelig risiko."
"Meget stille og roligt med en meget forstående og venlig kvindelig gynækolog. Jeg havde en positiv test og ringede til min læge det henviste mig til en gynækolog, og jeg ringede og fik tid allerede 2 dage senere. Jeg blev undersøgt gynækologisk, og hun forklarede mig proceduren og gav mig nogle papirer med hjem, med info om processen og pillen man tager. Jeg skulle så komme igen 1 (eller 2, kan ikke huske) dag efter og tage pillen på hendes kontor. Derefter blev jeg sendt hjem. Blødningerne startede et par timer senere. Det var bare blod i starten, men om aftenen begyndte der at komme store klumper. Tror jeg kom igennem en pakke natbind på en dag lol. Jeg havde en ven der bare hang ud med mig i de dage for at sikre sig at jeg ikke blev dårlig eller svagelig. Jeg mener jeg blødte i en 5-6 dage (til sidst lidt ligesom slutningen på meno)."
"1: Henvisning fra egen læge til gynækolog 2: Scanning med dildoscanner, for at fastslå hvor langt henne i graviditeten du er. Obs: hvis der er meget tidligt, så kan du risikerer at der skal gå en uges tid før aborten kan foretages. Det er fordi man skal sikre at graviditeten er inden for livmoderen. Det måler man ved blodprøver. 3: Hos gynækologen sluger du en pille oralt og får nogle stikpiller med hjem 4: Dagen efter ovenstående stikkes pillerne op i skeden og aborten starter 5: Mens aborten er i gang bløder du og kan mærke sammentrækninger i livmoderen. Det er meget forskelligt hvor lidt og hvor meget man bløder, samt hvor ondt man har. Personligt blødte jeg ikke ret meget, og havde heller ikke mange smerter. Sørg evt. for at være smertedækket med smertestillende under forløbet. For mig (og mange af mine veninde) kom der på et tidspunkt en stor klump blod ud - som de der lever klumper man evt. kender fra mens. Og herefter aftager blødningen. Jeg har ikke fået det bekræftet men forestiller mig at der simpelthen er fostret der kommer ud.
6: Op til 2-3 uger efter aborten kan man bløde lidt. Igen det er meget forskelligt. Jeg bløde 1,5 uges tid. Vær i øvrigt obs på at blødningen aftager, hvis ikke kan det være at man skal have et udskrab eller evt. flere stikpiller.
7: Der kan gå ret tid før du får din mens efter aborten"
"1. Du snakker med din læge som giver dig en henvisning (dette step kan dog undlades) 2. Du bestiller tid til gynækolog og får en vaginal ultralydsscanning og de måler hvor langt du reelt er henne, samt første pille som du tager i munden og stopper fosteret (er i tvivl om hvad det hedder på det stadie), i at vokse. Derudover får du udleveret stikpiller (jeg fik 4, har hørt om op til 6), som du selv skal ligge op to dage efter (for nogle er det dagen efter). 3. Du ligger stikpillerne op og denne dag skal du helst ikke lave noget og ikke være alene, da du kan blive utilpas - man bløder relativt meget og jeg havde voldsomme smerter i livmoderen ala menssmerter med flere smerter. 4. Du bløder i 1-3 uger, skal til check up hos gynækologen når der er gået 2 samt 4 uger fra første gang."
Har du lyst til at dele din oplevelse med medicinsk abort?
"Jeg fik en i forbindelse med en missed abortion. Havde egentlig besluttet mig for kirurgisk abort men valgte medicinsk alligevel efter samtale med gyn på Herlev hospital. Jeg kom hjem, spiste en god morgenmad/frokost og lagde mig ind i min seng med bind og håndklæder, snacks, drikkevarer og en feel-good serie. Og så lå jeg der og ventede på pillerne virkede. Blødte lidt mere end min alm menstruation, dog med flere klumper og havde udholdelige smerter. Det gjorde jeg to-tre dage. Halvanden uge efter kom jeg til kontrol og den medicinske abort havde ikke virket. Så dagen efter fik jeg foretaget en kirurgisk abort."
"Det virkede ikke.... Havde kun moderate blødninger, men rigeligt med smerter... måtte have foretaget en kirurgisk en uge senere og det var ret psykisk hårdt, fordi jeg følte at jeg skulle igennem det hele to gange... 0/10 do not recommend..."
"Hele mit forløb var så smooth. Min praktiserende læge fik det iværksat prompte, lægerne på hospitalet var virkelig behagelige og på ingen måder fordømmende (ville slef også have været ret frygteligt), og selve "abortionen" var blot som en normal meno-dag med blødning og mavekramper - men det hjalp dog også med omsorg og forplejning fra min k og mor. Så hvis man bliver ufrivilligt gravid, er det bestemt ikke noget man skal frygte, efter min erfaring!"
"Lidt svar på begge spørgsmål [har du lyst til at fortælle om din oplevelse/hvordan foregår en medicinsk abort] i et svar: man kommer til en gynækolog, der scanner en for at se, hvor langt man er henne. hvis man er under 6+5 uger henne (vist lidt forskellige fra praksis til praksis??) så kan man få en medicinsk abort.
Så får man nogle piller på 1. dagen (altså den dag, man er der) som skal blødgøre livmoren, som man tager hos gyno. Når de er taget er der ingen vej tilbage. Man oplever ingen gener ved dem, måske lidt pletblødning, men ellers intet mærkbart. På 3. dagen er det så, selve aborten sker. Man får piller, man skal indføre i skeden, der giver veer (??) og altså gør, man udstøder fosteret. Not gonna lie, det gjorde fuuucking ondt ved mig, sådan, menosmerter x 4000. Yikes. Smertestillende hjalp kun i kort tid.
Men!! det tog måske 4 timer, og så kunne man holde det ud igen. Og smerte er jo også forskelligt fra person til person. Derefter begynder man ligeså stille at bløde (eller sådan var det ved mig, nogle bløder måske hurtigere) og det starter som meno-agtigt med lidt klumper, og er ok, men så på et tidspunkt, oplevede jeg, (TRIGGERWARNING: Beskrivelse af oplevelse) at der kom noget meget stort, langt, slimet ud af mig, der ligesom sad fast. Det lignede ikke noget, det var bare virkelig uhyggeligt/ubehageligt på en måde.
Sådan, man kunne godt mærke, det havde været noget, der har været liv eller sørget for at give liv, hvis det giver mening? Men det var ligesom det, der kom stadig slimklumper efterfølgende, men ikke ligeså voldsomme, og de aftog også, ligesom smerten gjorde efter lidt tid. Det var mest selve abortdagen, der var den “værste”, og så var det ret normalt meno-agtigt efterfølgende og noget, jeg ikke tænkte så meget over, andet end jeg havde min krop for mig selv igen, hvilket virkelig var en varm tanke for mig, der opvejede al smerte, man havde været igennem! :’)"
"Jeg endte med to medicinske aborter, der ikke lykkedes som de skulle og til sidst en kirurgisk abort. Men min første medicinske var meget blodig og ret smertefuld, men også en ret god oplevelse fordi det var så synligt og let at følge med i processen og forstår hvad der skete med min krop."
"Selvom jeg forklarede min gynækolog om mine kraftige og ret ubehagelige blødeture, scannede hun mig og sagde jeg bare skulle vente lidt længere. Det resulterede i at jeg besvimede pga blodmangel. Jeg måtte indlægges akut og få blodtransfusion, og efter endnu et forsøg på medicinsk abort endte jeg med at få en kirurgisk abort. Lægerne forklarede mig, at der havde sidder noget rest-væv fast fra den medicinske abort, hvilket gjorde at jeg blev ved med at bløde, men samtidig at kroppen blev ved med at producere mere blod. Jeg synes det var en ret voldsom og ubehagelig oplevelse, som jeg nok aldrig glemmer. Jeg blev ret vred og ked af, at min gynækolog ikke havde sendt med på hospitalet noget før. Det jeg har oplevet sker selvfølgelig for de færreste. Men da jeg skulle have min 2. Abort for to måneds tid siden, var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville have en kirurgisk. Det gik let og smertefrit. Det værste ved den kirurgiske abort er for mig, at man skal vente i længere tid, før man kan få foretaget den. Ud fra mine personlige erfaringer, vil jeg klart anbefale den kirurgiske abort. Det er selvfølgelig et større indgreb, og man skal lige overvejede, hvordan det også kan påvirke en psykisk. Men jeg vil hellere indlægges på et hospital, i fuld narkose og være omgivet af læger og sygeplejersker, der kan tage sig af mig (selvom jeg bliver følelsesmæssigt påvirket af at være på et hospital), end jeg har lyst til at udsætte mig selv for den smerte, det var for mig at abortere. Jeg havde en meget ubehagelig oplevelse med medicinsk abort. Efter jeg havde taget stikpillerne derhjemme, begyndte jeg ikke rigtig at bløde. Det gjorde til gengæld helt sindssygt ondt, så jeg var glad for, at min mor var til stede, til at holde mig i hånden og være skydeskive for min råben og skrigen. Efter et par dage eller måske endda en uges tid, begyndte jeg så at bløde. Mine blødninger kom meget pludseligt, og jeg kunne gå i flere dage, hvor jeg kun pletblødte lidt, for så en dag at sætte mig på toilettet for at tisse, hvor det pludselig fossede ud med blod (meget mere end ved kraftig menstruation). Til sidst fossede blodet ud, bare jeg rejste mig op fra at have siddet ned. Det føltes lidt som om, at jeg havde blokeret for blodet ved at sidde ned, og så gav det frit løb, da jeg rejste mig."
Noget du synes man skal vide om medicinsk abort?
"Hverken min læge eller gynækolog fortalte mig, at der kommer mere ud af dig end bare blod. Det giver måske sig selv, men jeg selv var ikke forberedt på at der selvfølgelig kommer 2 slags masser/klumper ud af en, som kan være lidt skræmmende. Det føles lidt som at der kommer et æg ud."
"Der er et langt fysisk 'efterspil' med blod og træthed. Det kan vare længe"
"Kraftig blødning + klumper i forskellige størrelser og farve"
"Det kan virkelig være smertefuldt. Så vr god ved dig selv. Hav en ven med dig"
"Man kan kaste op af pillerne"
"Der er mindre risiko for infektion og det er rart at man kan klare det hjemme"
"Der er meget lidt hjælp og vejledning at hente i sundhedsvæsenet desværre"
"Man kan altid vælge medicinsk abort - helt op til abortgrænsen i uge 12"
"At man i nogle tilfælde skal have foretaget flere fordi ikke alt er kommet ud første gang."
"Det kan ske at den ikke virker, så man også skal have en udskrabning (kirurgisk) oveni"
"Synes det burde gøres mere tydeligt at den har mindsket effekt hvis man vejer over 80 kg."
Hvor mange har taget en plan b (nødpræventionspille) inden og så alligevel været nød til at få en abort?
5% af jer svarede jeg har
95% af jer svarede jeg har ikke
Medicinsk abort vs. fortrydelsespiller/nødpræventionspille?
En nødpræventionspille er IKKE en abort. En nødpræventionspille fjerner ikke et allerede befrugtet æg. Det de gør er at de hæmmer eller forsinker ægløsningen så der ikke er noget æg som sæden kan befrugte. Det vil også sige at hvis du har haft ægløsning så virker nødpræventionspiller ikke.
Hvis du er gravid kan en nødpræventionspille ikke gøre noget.
Er fortrydelsespiller/nødpræventionspille også en slags abort?
Nej. En medicinsk abort fjerner et befrugtet æg - det gør en nødpræventionspille ikke - den forsinker ægløsning så der ikke er et æg som sæden kan befrugte.
Hvis du er gravid kan en nødpræventionspille ikke gøre noget.
Hvor mange har syntes det gik ret stærkt fra positiv test til abort?
48% af jer svarede jeg gjorde
52% af jer svarede jeg gjorde ikke
"Der gik ikke meget mere end 2 uger imellem positiv test og abort for mig."
"Bor i Skotland så ved ikke om det er helt det samme som i DK, men for mig for mig gik der bare et par dage fra jeg testede positiv til jeg fik en konsultation hos en sexklinik og så tog pillerne (i eget hjem). Det tog fredag - søndag fra første pille til det var helt overstået, og man får rigtig slemme kramper, så man skal have et par fridage til at komme igennem det (efter min erfaring!). Kan også skrive om pillerne, men der er nok andre der allerede har skrevet om det :)"
Skal man 'godkendes' for at få en medicinsk abort?
12% af jer svarede ja
88% af jer svarede nej
"Ikke hvis det er før uge 12. Så får man det bare hvis man vil."
"Jeg fik en da jeg var 17, jeg havde kun brug for min fars underskrift og der blev ikke stillet nogen spørgsmål. Hende jeg snakkede med hos gynækologen og var sådan meget sød og forstående og jeg skulle slet ikke “forklare mig selv” for nogen."
Fra sundhed.dk: (vær obs på kønnet sprog i artiklen)
Medicinsk abort kan blive foretaget, uanset hvor langt du er i graviditeten, og er det, man anbefaler op til uge 9. Før uge 9 kan aborten foregå hjemme, men hvis du er længere henne, skal du opholde dig på sygehuset under aborten.
Medicinsk abort er mest effektiv, hvis den bliver udført inden 9. graviditetsuge (8+6). Du kan fortsat få medicinsk abort efter 9. graviditetsuge (9+0), men det betyder, at du skal være indlagt, indtil aborten er gennemført, så vi kan holde øje med blødningen.
Du kan vælge kirurgisk abort fra 8. graviditetsuge (7+0) til 12. graviditetsuge (11+6).
Hvis du kommer til undersøgelse på hospitalet før 8. graviditetsuge (7+0) venter vi derfor med at udføre indgrebet til efter uge 7+0. Grunden til at kirurgisk abort ikke kan laves før er, at graviditeten er for lille.
Er medicinsk abort sikker/farligt?
"Min gynækolog siger at det er sikkert"
"Sikker, ikke farligt"
"Sikkert. Mindre farligt en kirurgisk"
"Der er færre risici end ved kirurgisk abort"
"Det anbefales ikke at være alene men det er for en sikkerheds skyld"
"Meget sikkert. Værste bivirkning er underlivsbetændelse"
Hej! hvor “usundt” er det for kroppen? Hvor hurtigt går man fra positiv test til abort.. hmmm hvad er det præcis for noget medicin man indtager? Tak!
Fra positiv test til abort:
"Fra positiv test til abort: graviditeten starter fra sidste mensdag (altså to uger før sperm befrugter ægget). Jeg blev testet positiv i uge 5 (altså en uge efter min mens burde have været der) og så fik jeg medicinsk abort i uge 7."
Hvilken medicin er det man får?
"Man får to forskellige slags medicin - den første pille indeholder et antiprogesteron (altså anti-hormon), som stopper graviditeten, så den ikke vokser længere. Dagen efter den første pille er taget, lægges 4 tabletter op i vagina. Disse indeholder prostaglandin, som får livmoderen til at trække sig kraftigt sammen. Herved begynder man at bløde, og graviditetsvævet blødes ud. For nogle vil det være nødvendigt at supplere med flere vaginale tabletter igennem forløbet. Vh en jordemoderstuderende."
"I DK bruger man mifepriston (man kan læse om det på medicin.dk, der er både info for borgere og sundhedsproffesionelle). Det er et syntetisk antiprogesteron der virker ved at blokere kroppens naturlige hormon progesteron der bliver produceret i højere grad under graviditet. Progesteron forhindrer livmoderen i at lave for mange kraftige sammentrækninger.
Antiprogesteron vil øge muskelsammentrækninger i uterus og desuden blødgøre og åbne cervix så man aborterer. Mifepriston. Der er anti-progesteron, hvor progesteron jo er vigtigt for uterus slimhinde at blive klar til det befrugtede æg - i graviditeten produceres det kontinuerligt og giver afslapning af muskulaturen i uterus, så der ikke induceres fødsel. Ved anti-progesteron samt med stoffet misoprostol får man altså sammentrækning af uterus og åbning af cervix uteri og dermed en abort. Skal gøres inden 63 dag! Det er ikke usundt for kroppen i den forstand, men det er selvfølgelig en stor reaktion man sætter i gang og man kan godt få bivirkninger som kan være trælse men kortvarige! Mere præcist fører mifepriston til nedbrydning af kapillærerne i endometeriet og øget koncentration af prostaglandiner som giver kontraktion af uterus. så mifepriston kan klare jobbet selv, men kombineres ofte med prostaglandinet misoprosol."
Har du oplevet at en medicinsk abort IKKE virkede?
16% af jer svarede ja
84% af jer svarede nej
Er det sikrest at få en medicinsk eller kirurgisk abort?