de fries klub
Klubben snakker om herpes

Herpes er virkelig forvirrende! Nettet har forskellige svar, der er mange typer af herpes så hvad snakker man om når man bare siger 'herpes' og jeres svar til samme spørgsmål har også modsagt hinanden så det tyder på at der er en del forskelligt viden om det derude.
Derfor har jeg gjort mit bedste for at læse mig frem til hvad svarene på spørgsmålene er så der ikke kommer til at stå nogle svar der er forkerte og så har jeg hørt Østrogenials podcast afsnit om herpes som jeg kun kan anbefale at lytte til.
Jeg er selvfølgelig altid åben for rettelser hvis der står noget forkert, jeg har jo ikke nogen sundhedsfaglig uddannelse - skriv bare til mig på instagram så det kan blive rettet.
De to typer herpes vi skal snakke om her er HSV-1 og HSV-2 og det er typisk dem man snakker om når man nævner herpes.
HSV-1: typisk forkølelsessår omkring munden (herpes labialis).
HSV-2: typisk udbrud på kønsdelene (herpes genitalis).
MEN du kan have type 1 på kønsdelene og omvendt. Det vil sige at fordi du har et udbrud på kønsorganerne så er det ikke nødvendigvis fordi du har HSV-2 - hvis du f.eks. får oralsex af en person der har HSV-1 ved munden så kan de overføre det til dig på dine kønsdele, så får du dine udbrud på kønsdelene. Har du får udbrud på kønsdelene kalder man det, så vidt jeg er orienteret, bare for herpes genitalis.
Du kan også smitte dig selv hvis du rører et sår omkring munden og din hånd kommer i nærheden af dit underliv, så man skal lige være opmærksom hvis man har et udbrud. Fordi du har den ene type herpes betyder det ikke at du er imun overfor den anden type, så du kan have begge i kroppen.
De to typer har stort set de samme symptomer så hvis du vil vide helt præcist hvilken type du har skal man podes hos lægen eller få taget en blodprøve.
Udbrud:
Når du smittes med virussen (førsteganginfektionen) så søger virussen via nervebanerne ned i roden af cellen og ligger i latent stadie/ i dvale til den bliver reaktiveret - hvis den gør det:
Efter en HSV-1 infektion er der 25 -50% risiko for at den bliver reaktiveret.
Efter en HSV-2 infektion er der 80-90% risiko for at den bliver reaktiveret.
Det er kun 10-20% af dem der har type 2 der opdager at de har virussen.
(Tal fra Østrogenials podcast)
Det første udbrud efter smitte kaldes det primære udbrud og det er det udbrud der er værst - her kan man f.eks. få feber. Herefter kan man få udbrud (reaktivering) hvis kroppen har svært ved at bekæmpe virussen i en periode, det kan typisk være i perioder hvor man er stresset, har menstruation, er gravid eller andre årsager til at ens immunforsvar er nede.
Du kan have slemme symptomer, milde symptomer eller slet ingen symptomer, der er rigtig mange der har virussen som slet ikke ved det.

22% af jer svarede ja
78% af jer svarede nej

34% af jer svarede ja
66% af jer svarede nej

"Sår på kønsdelene"
"Ømhed, svie, tørhed omkring området inden udbrud og så en masse små blærer som til sidst bliver til et stort så under udbruddet"
"Man skal være opmærksom på at man kan blive rigtig syg ved første smitte. Med meget høj feber og det første udbrud er altid værst. Efter første smitte bliver man ikke syg med feber igen."
"Sår der gør skide nas, kløe"
"Svie, kløe, ubehag, sådan prikkende/stikkende fornemmelse"
"Forkølelsessår"
"Svie og små sår"
"Sår i mundvigene"
"Hævede lymfekirtler og udbrud (blæner) på kønsdelene"
"Knopper/vorter, somme tider feber, og en slags spændinger/smerter i benene"
"Smertene sår i mund, anus, kønslæber, skede, brystvorte"
"Celleforandringer som følge af HPV virus (som også er herpes)"
"Blister omrking anus/kønslæberne, ondt i led, ondt i huden"
"Sår omkring læber/hagen"
"Rødme, svie, jeg har altid kunne mærke når et udbrud er på vej"
"Nervesmerter og 'stød'"
"Første gang; smertehelvede, sår og hævelse. Siden; mild irritation, røde knopper og hævelse"
"Får blister i munden"
"Jeg er stort set altid syptomfri. Engang imellem får jeg en lille blæne inde i munden"

"1-2 gange årligt"
"Tror kun jeg har haft det to gange i mit liv"
"Hvert andet-tredje år"
"Jeg har herpes i næsen og det går i udbrud 1-2 gange om året"
"Hver gang jeg havde mens havde jeg udbrud, så tager piller dagligt mod herpes"
"2 gange i året ca."
"Har haft 3-4 udbrud siden jeg blev smittet for 12-13 år siden"
"Hver gang jeg er stresset eller halvsløj. En gang hver anden måned, nogle gange mere/mindre"
"Jeg har ikke haft et udbrud i snart 10 år"
"Svinger meget. Som regel 2-8 gange om året. Mest når jeg er stresset eller syg"
"Hver anden måned agtigt. Kun forkølelsessår"
"Da jeg levede et meget stresset liv, gik i byen tit og røg mange smøger: 5 gange om året. Nu: 1-2 gange årligt"

91% af jer svarede ja
9% af jer svarede nej
Ja, de fleste har herpes uden at vide det. I Danmark har mellem 70-90% HSV-1 og mellem 25-40% har HSV-2 - de fleste uden at opleve symptomer.

De 80% gælder HSV-1 som er herpes simplex type 1 der typisk ses omkring munden, men kan overføres til underlivet hvis man får oralsex af en der har udbrud.
"Ja, men ikke alle har symptomer på det. Der er flere typer herpes man kan have. HSV-1 og HSV-2 kan begge give genitalherpes og forkølelsessår, det er bare oftest type1 ved munden og type2 ved genitalierne men ved fx oralsex kan man få eller give begge typer herpes. Det kaldes bare genitalis når det sidder på kønsorganerne men kan være begge dele.
Alt i alt er der ca 70-90% i Danmark der har antistoffer mod HSV-1 og 25-40% har antistoffer mod HSV-2 (tegn på igangværende eller overstået infektion) også selvom alle ikke nødvendigvis har haft eller får et udbrud. Det kan man læse mere om på sundhed.dk"
"Ca 80% af voksne har HSV-1 der typisk giver infektion i ansigtet og især omkring munden, så det er største årsag til forkølelsessår. Ca 30% af voksne har HSV-2 som også giver udbrud ved kønsorganerne."
"Ja og nej - der findes to typer herpes simple virus, som er dem vi regerer til, når vi i daglig tale bare siger herpes. Type 1 er den de fleste har og typisk er smittet med i mund/ansigt. Type 2 er mere sjælden, men den folk typisk har, hvis de har herpes ved kønsorganerne. Det betyder dog ikke at det altid er type 1, når man har forkølelsessår og type to på kønsdelene. Man kan godt have type 2 i ansigtet og type 1 ved kønsdelene, det andet er bare det hyppigste. Man skal derfor passe på med at give oralsex, hvis man har et forkølelsessår. Man kan også smitte sig selv andre steder på kroppen, selvom man har sygdommen i forvejen. Jeg er derfor selv påpasselig med håndvask, når jeg har forkølelsessår og lader heller ikke min kæreste give oralsex, når jeg har det."

Det er to forskellige virusser, men kommer af samme 'familie'. Mundherpes er type 1: HSV-1 og underlivet er type 2: HSV-2.
Som jeg skrev i indledningen så er den herpes der udbryder som forkølelsessår typisk HSV-1 og den herpes der udbryder ved kønsdelene typisk HSV-2 men begge kan smitte ved munden/kønsdelene så du kan have type 1 på kønsdelene og omvendt. Du vil få udbrud omkring det område hvor du er blevet smittet. Du kan også have begge i kroppen, så du er ikke immun overfor den ene hvis du har den anden allerede.

Nej det kan man ikke, det rejser ikke gemmen kroppen, det kommer an på hvor man er smittet henne og hvilke nervebaner der er ramt; det er i dét område dine udbrud vil vende tilbage.
Så skal det være fordi du smitter dig selv ved at røre ved såret ved munden for derefter at røre dig ved underlivet eller fordi du har sex hvor den anden har herpes som så smitter dig i underlivet. Derfor skal man hvis man har et udbrud være lidt forsigtigt med ikke at smitte andre steder på kroppen.
"Hvis fx man får ubeskyttet oralsex af en med forkølelsessår kan man få det på kønsorganerne, men der skal være direkte kontakt mellem slimhinder for smitte og udbrud. Så hvis man selv har det omkring munden skal man have rørt direkte ved såret og så bagefter direkte på kønsorganerne for at man smitter sig selv."

"Der er størst risiko for smitte hvis man har et igangværende udbrud eller LIGE har haft et eller LIGE før et udbrud. Selvom man ikke har et udbrud er der dog stadig omkring 5% chance for at smitte, da virussen ligger i dvale. Hvis man har et udbrud og bruger beskyttelse, så er man stadig ikke 100% sikret, da man kan have udbrud steder på kroppen/kønsorganerne, hvor beskyttelsen ikke nødvendigvis kan dække."
"Der skal være direkte kontakt mellem udbrud og hud/slimhinde, eller det kommer på hænderne og så rører man et sted"
"Det kan smitte ved sex eller kys"

"Chancen for at videregive smitte er cirka 5% hvis man dyrker ubeskyttet sex imellem sine udbrud. Derfor er det vigtigt at fortælle partnere, at man har herpes, hvis der er intentioner om at dyrke ubeskyttet sex, da der er risiko for smitte, men at den er meget lille. Chancen for at smitte med brug af beskyttelse imellem sine udbrud burde være næsten 0."
"Der vil altid være en lille bitte risiko da man ikke altid kan være sikker på om man har et udbrud fordi man kan have så få/til ingen symptomer"

"Kondom og slikkelapper"
"Generelt ikke hav sex hvis du er i tvivl om du har et udbrud"
"Jeg har kun sex mellem anfald"
"Man behøver aldrig fortælle det medmindre det har betydning, fx. ved udbrud"
"Hvis det er en person jeg kan fonemme at jeg vil se i længere tid så siger jeg det og ellers kondom"
"Husk altid at kondom ikke beskytter hvis udbrudet sidder et sted hvor udbruddet ikke er dækket af kondomet hvilket det typisk ikke bliver"

"Så snart du mærker et udbrud på vej"
"Jeg kysser ikke når jeg har udbrud ved munden. Hvis det er fordi du har det på kønsdelene så kan du ikke smitte gennem munden."
"Det bestemmer du selv men lad vær med at kysse uden plaster. Jeg fortalte min date det fordi jeg havde plaster på og tænkte han kunne se se og det tog han helt fint. Det er virkelig normalt og intet at skamme sig over"

"Det vil altid være i kroppen og kan bryde ud igen, men det er ikke alle der får gentagende udbrud . Herpesvirus ligger latent (skjult) i nerveenderne hvor man havde første udbrud og kan bryde ud ved tilfælde af fx. stress eller andre faktorer såsom graviditet eller immunsupprimering (nedsat immunforsvar som følge af medicin eller anden sygdom ex. Cancer, HIV, eller kemoterapi)."
"Indtil videre findes der ikke en "cure" imod herpes - hverken genitalt eller mod forkølelsessår. Man kan være heldig, at sygdommen går så meget i dvale igennem årene, at man helt stopper med at få udbrud og at risikoen for at videregive smitte bliver yderligere minimeret."
"Præcis. Det kan ikke kureres, men når det kommer i udbrud kan man få behandling mod symptomerne."
"Nej det kan aldrig kureres. Herpes er en virus som ligger sig latent i nervesystemet og springer ud når kroppen ikke kan bekæmpe virus selv i en periode. Derfor man ofte får det når man er sløj eller stresset. Det kan holdes nede, ved hyppige udbrud, med Valaciclovir pillebehandling dagligt."

"Jeg ser det lidt som andre sygdomme, der kommer og får som forkølelse og influenza eller lignende"
"Snak om det og normaliser emnet med venner og partnere"
"Acceptere det og vær god ved dig selv."
"Jeg har fået færre udbrud med alderen. Er 30 og har haft det altid"
"Giv slip på skammen og pres ikke dig selv for hårdt med at slå dig selv oven i hovedet. Det er bare mere unødvendig stress som ikke hjælper på udbrud"
"Der er så mange der har det at det næsten er unormalt ikke at have det"
"Sørg for at få nok søvn og undgå for meget stress"
"Det er ikke ens egen skyld og som regel bliver udruddene færre med årene"
"Mundherpes er typisk et symptom på en stresset krop så brug det som en reminder til at geare ned"
"At dele sine tanker og bekymringer med nogen som forstår det"
"Find ud af hvad det tricker dine udbrud og snak med lægen om at forebygge udbrud"

18% af jer svarede ja
82% af jer svarede nej
"Jeg fik mit første herpesudbrud, da jeg var højgravid med mit første barn. Fordi det var mit første udbrud, blev jeg straks indstillet til planlagt kejsersnit. Det var ikke sikkert at gennemføre en vaginal fødsel. Efterfølgende har jeg født to børn vaginalt. Under begge graviditeter fik jeg at vide, jeg skulle gøre opmærksom på det, hvis jeg fik symptomer, og de tilbyder/anbefaler forebyggende behandling de sidste fire uger før termin, hvis der opstår udbrud tidligere i graviditeten. Under min sidste graviditet fik jeg analkløe helt til sidst, og selvom herpes-testen var negativ, anbefalede min læge herpesbehandling, fordi du kan opleve falsk negative svar. Så den tog jeg, indtil jeg fødte."
"Jdm-studerende her. Kan tilføje at det kun er et problem, hvis det er i udbrud og især, hvis det er det første udbrud man har af det (kaldes primært udbrud)."
"Jeg har. Det kan kun være farligt, hvis det er allerførste udbrud, man har, når man skal føde - fordi man ikke er forberedt. Man kan nemlig tage en forebyggende kur to uger op til fødslen, så risikoen for at have et udbrud, når man skal føde, minimeres. Hvis man har udbrud, får man ikke lov at føde vaginalt."

47% af jer svarede ja
53% af jer svarede nej

13% af jer svarede ja
87% af jer svarede nej
"Tager pillerne når jeg får udbruddet, nogen gange stopper udbruddet, andre gange hjælper det nada."

"Hvad jeg har læst er det mest marketing og placeboeffekt. Ingen studier der viser det reelt virker"
"Det kan være farligt da man kan få hæftige bivirkninger ved det. Samt manglende evidens"

37% af jer svarede gode
63% af jer svarede dårlige
"Det falder af"