Kærester og kropsbehåring


Der er flere medlemmer der har skrevet at jeres kærester godt nogle gange kan have problemer med jeres kropsbehåring - fælles for flere jeg har snakket med er dog at kæresterne prøver at acceptere det - og det er jo en start! ('acceptere' er i mangel af et bedre ord - det er jo ikke noget de skal acceptere eller godkende for at du kan få lov, du er som du er og det må de tage eller lade være). I fortjener alle de absolut bedste, der er der for jer lige meget hvad og elsker jer som I er! Men der er også jer der har skrevet at jeres kærester rigtig gerne vil have at I fjerner jeres kropsbehåring eller hentyder til om I ikke lige skulle se at 'få gjort noget ved det'.

Et medlem skriver: "Min kæreste stiller spørgsmålstegn ved mine hår på benene. Han synes det ville være dejligt, hvis jeg barberede især de lidt længere og mørkere hår på anklerne. Jeg synes det er et dilemma, for som han siger, så vil man jo gerne gøre ting for hinanden som ens partner godt kan lide, på den anden side vil jeg gerne selv bestemme om jeg skal have hår eller ej.


Når jeg snakker med ham, kan han godt se at det er kulturelt/en konstruktion at kvinder ikke må have hår på benene, men samtidig har han svært ved ikke også selv at finde det lidt grimt/ulækkert fordi det jo også er det han er “opdraget” til. Har I nogle gode råd til hvordan man kan snakke om det?"

Ville du fjerne din kropsbehåring for en kærestes skyld? 40% svarede ja 60% svarede nej


"Hvis det får min partner til at tænde mere på mig, så vil det give mening for mig"


"Usikkerhed. Er bange for at når han "foretrækker" uden hår, ville han ikke tænde på andet"


"Hvis jeg ikke selv havde noget imod at sætte tid af til det, ville jeg gerne gøre det for en anden"


"Hvis jeg var blindt forelsket, så tror jeg desværre jeg ville gøre alt"


"Usikkerhed. Flovt men rigtigt"


"Jeg ved 100% hvad jeg er tilpas med, så jeg ved at jeg ville gøre det for ham, men KUN hvis jeg har LYST til det, ikke fordi jeg føler mig presset. For så er det at det bliver giftigt. Jeg vil gerne gøre noget godt for min partner, hvis det føles rigtigt for mig."


"Ikke fordi jeg har lyst men bliver usikker på mig selv hvis min partner ikke finder mig attraktiv"


"For at han ikke ville finde mig uattraktiv"


"Det her lyder dumt, men jeg ville gerne gøre det hvis han derimod giver vild oral"


"Ville ikke gøre det hvis det føltes som om jeg skulle. Men hvis han kunne acceptere at mine hår er på mine præmisser ville jeg gøre det en gang i mellem for også at lytte til hvad han kan lide. Altså hvis lysten til at gøre det kom indefra."


"Er ikke selvsikker nok til at tage de kommentarer der kunne komme"


"Måske fordi jeg ville sætte pris på, at han også gjorde ting som jeg synes var lækkert. Hvis jeg nu virkelig ikke var til skæg, og han havde skæg, og han så for mig - og derfor også lidt for ham, barberede det, ville jeg blive glad.. vi er alle et produkt af denne her kultur, men man behøver ikke gå forrest, hvis det er en for stor ofring, og det tror jeg det ville være for mig, hvis min mand ikke synes jeg var lækker. Men det ville kræve at han var helt med på, at han ikke skal bede mig om det, er bevidst om at det er fucked at han synes det er ulækkert og han ville prøve at arbejde på det først. Hvis det med tiden ikke ændrede sig, så ville jeg fjerne det."


"Hvis han synes jeg er mere lækker uden hår så giver det mig noget at være lækker for ham"


"Fordi jeg ikke er så knyttet til min kropsbehåring at det ville gøre mig noget. Jeg kan godt lide min krop både med og uden behåring, normalt er jeg for doven til at fjerne dem"


"Fordi at hvis jeg lige gør den lille ting en gang imellem, kan jeg få andre ting til gengæld"


"Noget af min kropsbehåring har jeg slet ikke lyst eller energi til at fjerne. Andet er jeg bare lidt ligeglad med, så det ville ikke gøre den store forskel. Men det kommer altså også an på min kærestes attitude. Som i, jeg er frisk på stort set hvad som helst som et eksperiment eller for afvekslingens skyld, men ikke, hvis det er fordi, jeg ellers er klam eller ulækker. Omvendt plejer jeg at barbere armhuler, men ville have det ok med at lade det gro hvis min partner bad om det. Ville dog ikke lade mit (halvbarberede) hovedhår gro for hans skyld."


"Til en hvis grænse vil jeg ja. Det er stadig på mine betingelser og når jeg har lyst"


"Ville på en måde ønske at jeg kunne svare nej, er blot selv i processen med at 'unlearne' de her normer"


"Jeg ville personligt ikke kunne lide at sutte pik på en fyr som havde meget hår, så derfor respekterer jeg ham hvis han heller ikke vil det på mig. Samtidig er hår bare hår og ikke vigtigt for mig om jeg har det eller ej. Føler mig ikke mere eller mindre kvinde med eller uden"


"Fordi jeg er bange for at min mand så ikke vil finde mig attraktiv"


"Jeg er 17 år og boys på min alder kender ikke til kvindelig behåring = forkerthedsfølelsen"


"Fordi jeg gerne vil have at min kæreste skal finde mig lækker"


"Bange for at blive forladt"


"Hvis min kæreste finder det frækt gør jeg det gerne"


"Kompromis: jeg trimmer min kønsbehåring og han fjerner sit skæg"


"Ville (desværre) føle mig forpligtet til det hvis han bad mig om det"


"Han sagde at det var usexet at jeg ikke intimbarberede mig, især når det kommer til oralsex"


"Det kommer an på hvorfor mit kropsbehåring er et 'problem'"


"Det er mest i forbindelse med oralsex"


"Nogle gange bliver jeg i tvivlt om, hvor 'vigtigt' det er for mig og så fylder min kærestes mening"


"Har sagt nej (sorry) men gør det hvert år på hans fødselsdag haha måske lidt plat men"


"Da det kan stå i vejen for seksuel nydelse og derudover en kompromis tankegang"


"Det er ikke så vigtigt for mig at have hår på kroppen. Mine hår er alligevel ikke så tydelige så det gør ikke så stor en forskel for mig personligt. Og jeg kan godt lide at han bliver så glad for så en “lille”(igen for mig) ting men jeg kan godt forstå at nogen ikke bryder sig om det. Jeg barberer mig fx kun under armene og intimt, benene lader jeg være som de er."


"Tror desværre at det betyder meget for mig at føle mig sexet i deres øjne og fordi det kan være svært i forvejen."


"Hvis han blev glad, hvorfor ikke? Så vigtigt er hår ikke for mig og der går intet af mig"


"For at gøre hende glad..."


"Min kropsbehåring er i forvejen on/off. Ville gøre det engang imellem hvis han blev glad. Ikke altid"


"Fordi jeg er usikker og bange for at han/hun droppede mig"


"For at gøre ham glad og tilfredsstille ham"


"Min kæreste synes det er ubehageligt at få hår i munden under oralsex så derfor fjerner jeg lidt"


"Fordi han også vil fjerne for eksempel sit skæg for mig"


"Fordi min kæreste ville gøre det samme for mig. Hun er heldigvis ligeglad"


"Fordi min behåring ikke er specielt vigtig for mig, så hvis han bedst kan lide det sådan, er det fint. Altså udover når jeg ikke gider... så må han tage mig med hår eller smutte."

"Fordi som Florence Given siger så skal man aldrig kompromisere sig selv" (se længere nede)


"Jeg lægger rigtig meget værdi i mine hår, fordi det bidrager til større selvkærlighed. Den vil jeg aldrig gå på kompromis med. Såfremt min partner udtrykte et ønske om at jeg ændrede det, vil jeg klart sætte mig ned og prøve at forstå behovet herfor, og måske i fællesskab afdække normerne, således man kan få emnet belyst fra en anden (normkritisk) vinkel."


"Fordi han ikke skal bestemme over min krop. Min kropsbehåring, min beslutning."


"Det er mit eget valg, ikke min kærestes"


"Jeg ville føle at jeg ville gå imod hvad jeg selv havde lyst til"


"My body, my rules og så er den bare ikke længere"


"Fordi det ville være et overgreb på min krop at gøre noget som JEG ikke har lyst til"


"Min krop, mit valg. Præcis på samme måde, som jeg da heller ikke ville gå på kur hvis min kæreste sagde jeg skulle, eller gå i noget bestemt tøj fordi han sagde jeg skulle. Det er da for vanvittigt. Og den går begge veje! Kender kvinder der vælger tøj til deres mænd, bestemmer hvilken frisurer de skal have osv. Har engang været i sådan et forhold. Det var så nedslidende. Måtte ikke drikke øl fordi det synes han var klamt, måtte ikke spise fed mad for jeg skulle ikke tage mere på, måtte ikke være ude for sent, osv osv. Hvor går grænsen så?"


"Det betyder noget, derfor ikke. Hvis jeg var ligeglad, så ja"


"Det er en del af mig/min krop, som 'følger med'. Synes han skal acceptere mine valg selvom det kræver at han vænner sig af med ideen om den 'rigtigt kvindekrop'"


"Fordi det er mit frie valg, min krop, og hvis han/hun/hen ikke kan holde det ud så ses"


"Det er min krop. Hvis man ikke kan acceptere mine valg så er man ikke den rigtige for mig"


"Jeg ville heller aldrig drømme om, at gå ind og bestemme hvilken frisure han skulle have, eller hvilket tøj han skulle gå i, med mindre at han bad mig om hjælp. Bare fordi jeg personligt synes krøller er mere sexet end glat hår, så ville jeg da aldrig insistere på at min kæreste skulle permanente det hver 6 måned. Det ville totalt miste sin charme. Jeg synes kropsbehåring ligger under samme problematik. Vi har bare ikke en kulturel forståelse for, at det selvfølgelig ikke er okay at bestemme over din kærestes kropsbehåring, men vi ved alle sammen godt at du er lidt mærkelig hvis du hele tiden går og retter på din kærestes tøjstil eller hår. Du behøver ikke at være sassy omkring din beslutning om kropsbehåring, men du skal ikke udvise skam. Du skal stå ved din beslutning, og langsomt vil mændene også følge med. Måske ikke med dig, måske først med en senere kæreste. Forandring tager tid. Det er bare vigtigt ikke at give op midt i kampen."


"Jeg er altså ikke nogens pyntedukke"


"Jeg bestemmer over min egen krop og mit eget udtryk, ingen andre!!"


"Fordi min kæreste respekterer mig for lige præcis den jeg er. Kunne aldrig finde på at finde en kæreste som havde noget imod det"


"Fordi det er min krop #mybodymychoice"


"Min krop, mit valg"


"Det vigtigste er altid at man selv har det godt i sin egen krop, om det så er med eller uden hår. På trods af at hår stadig er tabubelagt, ville jeg nok også sætte spørgsmålstegn ved om det så overhovedet er en fyr jeg ville være sammen med, hvis han udtalt synes at mine hår var grimme og ulækre."


"Jeg har brugt alt for meget tid på at ændre mig selv for andre menneskers skyld" (amen)


"Det er en naturlig del af mig og min krop er mit valg. Jeg kan føle mig sexet, hvorfor ikke ham"


"Det er en del af mig, jeg er et individ og er ikke til for at please nogen"


"Min kæreste støtter og opfordrer mig til at være mig selv, som en kæreste bør."


"Fordi jeg aldrig vil bede ham om at barbere sig for min skyld. Gensidig respekt vil jeg sige"


"Fordi jeg leder efter en partner med værdier som åbenhed og et afslappet kropsforhold"


"Kom til at trykke ja, men mente nej.. Til gengæld kan hans meninger dog godt påvirke mig i hvad jeg gør og ikke gør i forhold til kropsbehåring, fx har han nogle gange kommenteret på det når det var langt forneden. Såsom “det er godt nok ved at være langt var” ... Hvor jeg så på en måde har følt at så skulle jeg barbere mig hvilket jeg har gjort. Det hele er dog en anden snak lige pt, da alt er vendt på hovedet da jeg er sygemeldt og min kæreste og jeg ikke ses specielt meget for tiden fordi jeg ikke kan magte det. Men jeg er blevet stærkere og hvis JEG har lyst til at barbere mig, så gør jeg det. Men gider jeg det ikke så er jeg totalt ligeglad og lader det være."


"Fordi det er min krop. Og vi lærer kun at acceptere behåring ved at normalisere det"


"Fordi jeg ville gå på kompromis med mit eget princip om at det er min krop ved at fjerne det for en andens skyld = du er ikke god nok/du skal ændres for at du er okay"


"Fordi min kærlighed til min egen krop kommer før min partners kærlighed til den"


"Fordi barbering irriterer min hud og det vil jeg ikke udsætte den for for en andens skyld"


"Jeg har gjort der førhen men jeg følte at jeg mistede mig selv i det"


"Hvis min kæreste ikke kan lide hele mig med eller uden hår kan jeg ikke lide hele dem"


"Det synes jeg slet ikke han skal bestemme. Jeg vælger heller ikke hvad han skal gøre med sin egen kropsbehåring"


"Fordi hvis han finder mig utiltrækkende pga hår jeg er født med så skal vi selvfølgelig ikke være kærester."


"For mig er det ligesom en tattoo, hårlængde, tøjstil osv ville aldrig ændre de ting på grund af en kæreste"


"Det er jo noget vi er hjernevasket til at synes er ulækkert men det er hans ansvar at bearbejde den forvrængning af hvad der er lækkert. "Stop raising him he's not your son" (Florence Given). Tag ansvar for din egen proces, stil vigtige spørgsmål og viden. Emotional labor, no thank you"


"Fordi jeg ikke skal gøre mig utilpas for at han kan være tilpas" (omg også amen!)


"Ingen skal bestemme over min krop. Man kan have ønsker, men ikke forlange"


"Jeg ville ende med at hade min kæreste hvis jeg følte jeg gjorde noget så træls for dem hele tiden"


"Jeg tænker lidt at hvis jeg ikke ville barbere mig som single, hvorfor så når jeg havde en kæreste?"


"Ingen skal diktere hvordan min krop skal se ud. Det er grænseoverskridende!"


Hvad gør man hvis man, midt i sin egen rejse med kropsbehåring, har en kæreste der stiller spørgmålstegn ved ens valg? Eller for den sags skyld får en kæreste der begynder at hentyde til at man måske skulle fjerne det? Vi går tilbage til beskeden fra klubmedlemmet: "Når jeg snakker med ham, kan han godt se at det er kulturelt/en konstruktion at kvinder ikke må have hår på benene, men samtidig har han svært ved ikke også selv at finde det lidt grimt/ulækkert fordi det jo også er det han er “opdraget” til. Har I nogle gode råd til hvordan man kan snakke om det?" Der er flere drenge og mænd der aldrig har set kropsbehåring på en kvinde (ikke i fuld flor) eller endda ikke ved at kvinder har kropsbehåring. Derfor kan det godt være underligt lige pludselig at se det fordi vi er så conditioned til at synes at det er unaturligt og unormlt. Fortæl hvorfor du gerne vil lade din kropsbehåring gro. En kæreste skal have tid og lov til at vænne sig til det ligesom vi selv skal men det er altså også deres ansvar at udvide deres horisont, være åben og lytte til hvad du gerne vil og hvor du kommer fra - hvis ikke de vil det så thank you, next! Her kommer jeres svar: "Ligesom det er en aktiv beslutning og derfor en tilvænning som kvinde, så tror jeg det samme gælder for mænd. De skal selv aktivt udfordre, hvorfor det er, de synes, som de gør, og hvorfor de ikke har det på samme måde med deres egen kønsbehåring. (Det ved vi jo godt, men ligesom italesætte, hvorfor det er så latterligt)" "Nu er min kæreste 100% for at jeg tager mine egne valg ift. barbering og hårfjerning, men har oplevet SÅ mange drenge, der tror at fordi de er vokset op med en tankegang, så er det “umuligt” at ændre på den. Hvis han så gerne vil have en kæreste uden hår på benene, så må han finde en. Ligesom at man får ikke en kæreste og prøver at gøre dem kristne. I stedet finder man en kristen. Generelt er der mange ting som *især* drenge og mænd forventer piger gør for deres skyld, hvor de ikke har overvejet at måske finde en, der fylder deres behov i stedet for at ændre på en anden person alt efter hvad man selv synes. Selvfølgelig er det en længere samtale og det hele er ikke sort/hvidt, men come on, det er ikke raketvidenskab at åbne lidt op for nye ting i et forhold bare fordi man er opvokset med x og y." "Jeg tror det handler om at have lyst til at ændre sit syn på det. Det er den eneste vej. Der var også engang hvor jeg synes at deller og kropsbehåring var klamt, men så ville jeg ikke have det sådan længere og begyndte at arbejde på det. Det skal komme indefra, for det er ikke noget man (kæresten) kan ændre fra den ene dag til den anden." "Min kæreste (en cis hetero mand) og jeg snakkede om dette, og han siger; “mit 15 årige selv havde det også sådan, men det er ikke noget jeg har skænket en tanke i de sidste 5 år.” Vi snakkede herefter om at sætte de i perspektiv til feks hårfarve eller øjenfarve? Hvorfor er kropsbehåring så vigtigt? Er der nogle der “tvinger” deres kæreste til at farve deres hår en anden farve? Gå med makeup? Whatever, ikke???? Hvorfor er det altid kropsbehåring. Der er så meget skam forbundet med kropsbehåring, tænker hvis det var noget andet, øjenbryn feks, ville de fleste jo tænke what fuck nej jeg fjerner ikke mine øjenbryn????"

Jeg skrev blandt andet på story at man kan have en præferance men man kan og skal ikke forlange at det får nogen til at ændre deres krop. Hvortil et klubmedlem svarede: "Præcis. Og man skal slet ikke kræve at ens partner gør noget ved sin krop, der medfører smerte/ubehag, hvis det ikke er personens eget, udtalte ønske. Jeg er blevet så gammel og gnaven, at jeg nu ville (hvis min partner stillede den slags krav, men det gør han ikke, smart fyr) sige "fint, så lad os begge forsøge at barbere ben/armhuler/skridt i en tid, og sig mig så hvordan du har det med det efterfølgende". Når man først har prøvet hvor ubehageligt det er på egen krop, så plejer den at gå nemmere ind. Og man kan godt komme sine egne indgroede normer og fordomme til livs. Min partner har evnet det, med det resultat at han heller ikke tager det som et problem at jeg nu ændrer min krop med operation og hormoner (fordi trans), for som han siger når jeg spørger ham: "Jamen, du er jo dig. Jeg elsker dig, hele dig, og mest af alt det, du har mellem ørerne, så så længe du vil kramme og nusse mig så er jeg ikke bekymret"." "Jeg havde en kæreste da jeg begyndte at lade mine hår på benene og kutten gro - nu er han ekskæreste, men det har heldigvis intet med det at gøre. Han synes det var mærkeligt og var lidt uforstående overfor det. Men det er min krop og mit valg. Derfor synes jeg også at ens partner skal acceptere valgene angående ens krop, ligesom jeg accepterede hans krop. Jeg kan godt se, at partneren måske skal have tid til at “process” som du skriver, men hvis ikke denne kan dette, så ville jeg personligt ikke indgå i en relation til personen. Men jeg ville heller ikke bruge makeup eller andet, for min kærestes skyld - det tænker jeg også der er forskel på. You do you, og det skal folk fandme acceptere. Længere er den ikke."

"Det er mega fucking vigtigt at man ikke gør den slags for hinanden men for sig selv! Han skal simpelthen bare læse nogle artikler og se instagramprofiler som viser deres flotte kropsbehåring frem, og indse at hans kæreste er skide lækker med hår på benene (jeg synes selv jeg er meget pænere efter jeg er stoppet med at barbere) og ellers så kan han smut." "Jeg ville gerne i tilfældet educate min partner, men uden at pålægge en “du er dum, her er noget feministisk litteratur” – men undersøge det sammen, således han/hun/de kan få en dybere forståelse for mine valg. For det handler (for mig) om så meget mere end tiltrækning."

"Selvom det måske ikke er så rart at høre for en evt. kæreste, så synes jeg ikke det skal være en samtale. Hvis de ikke har accepteret det fra starten, og spørger ind til, hvorfor man ikke barberer sig, eller om man ikke ville være sød at barbere sig, så synes jeg man skal svare meget klart: "Jeg vil ikke barbere mig for dig. Du skal ikke spørge mig igen. Hvis jeg på et tidspunkt barberer mig, så er det udelukkende fordi jeg selv har lyst. Det skal du acceptere, og det håber jeg du vil, for jeg vil gerne fortsætte med at være kæreste med dig". Så er der jo ikke så meget mere at sige. Ved at det kan være hårdt at skulle sige og hårdt at acceptere, men hvis ikke en partner kan rumme at man er sit true self, så er de bare slet ikke den rette. Hvis din partner elsker dig, så må de kunne rumme alt ved dig, også behåring. Ellers elsker de jo en falsk version af dig? Eller i værste fald elsker de bare at kontrollere dig (og din behåring), og så er det bare at komme væk! Og like, forestil dig lige hvor mareridtsagtigt det ville være, hvis en partner synes at der var mærkeligt at du ikke barberede dine øjenbryn, og bad dig om at fjerne dem? Eller ville have kontrol over hvordan man fik klippet sit hår? Yikes, der tror jeg ikke man ville være i tvivl om, at de IKKE skulle have lov til at få indflydelse." "Jeg tænker faktisk, lige i det her tilfælde, at der ikke skal snakkes så meget om det. Det skal ikke have så meget opmærksomhed. Det er jo bare hår, og han må vænne sig til det. Nogen gange kan man også komme til at snakke tingene ihjel, og give det unødigt opmærksomhed." "Jeg tror bare jeg ville give det tid. Min kæreste skulle bare vende sig til det. Når man bliver vant til at se noget, bliver det også mindre "grimt" men hvis han slet ikke kan acceptere det, må det jo ende med, at man ikke skal være sammen. For hvad kan han så ellers heller ikke acceptere? Og ellers så synes jeg det hjælper at snakke sådan om kroppen generelt, lære hinandens usikkerheder og kroppe bedre at kende, være nøgne sammen uden at dømme, det er så rart." "Få ham til at barberer dem for dig. Da min kæreste brokkede sig over min kropsbehåring, sagde jeg at han skulle være velkommen til at barberer det for mig. Da det kom til stykket generede det ham ikke så meget at han gad bruge tid på at finde skraberen frem." "Få kæresten til at følge instagramprofiler der taler positivt om kropsbehåring, så kæresten også ser andre kvinder med det. Det er lettere end man tror at ændre lidt på ens opfattelse af hvad norm er, hvis man bare gør en indsats." "Min kæreste siger nogle gange til mig, at jeg har hår under armene, så svarer jeg, at det har han også. Så er der ikke mere at sige til det." "I resten af beskeden har jeg taget udgangspunkt i den specifikke situation, med antagelsen om at det er et cishet par. Jeg tror dog at disse dilemmaer kan findes i alle “typer par” på tværs af seksualitet og “køns-kombinationer”. Jeg synes også, at det handler om hvor seriøst et forhold det er, og hvor dybt indkodet i ham disse hårløse standarder egentlig er. Fordi hvis det er et meget seriøst forhold, burde han også have et ønske om at acceptere hende som hun er. Og så skal man huske forskellen på værdier, præferencer og indlærte stereotyper/standarder. Hvis dét, at hun gerne vil have lov til at beholde sin kropsbehåring, med et ønske om at kvinder ikke skal begrænse sig, er det EN VÆRDI. Hvilket jeg til hver en tid mener slår præferencer og indlærte standarder. Man skal dog også huske, at hvis disse hårløse præferencer er kodet virkelig dybt i ham, kan det også være at det er hårdt for ham, at skulle omlægge sit “verdenssyn” men hvis han kan se logikken i hendes argumenter, tror jeg også på, at det er en fordel, når man skal “unlearn” de hårløse præferencer, at han har en kæreste han elsker. For hvis han kan elske hende uden hår, kan han også elske hende med hår - også kan han også lære at elske (på en uromantisk måde) alle kvinder, uanset om de lader deres hår gro eller ej." "Jeg tænker at en måde at imødekomme partneren kunne være at fjerne hårene eller evt. bare trimme dem lidt engang i mellem (altså måske en gang om måneden eller sjældnere). Så kan det jo være at han med tiden vænner sig til det. Men det kommer selvfølgelig også an på hvor "stærkt" et forhold man har til sine hår." "Jeg synes at alle med kærester, der gerne vil have hårene fjernet, skal give deres kærester en challenge. De fjerner hår i skridt/røv, arm og ben i 2 måneder, og så ser de bring back the bush med Slumflower. Måske får de en anden respekt for det." &q