top of page
  • Forfatters billedede fries klub

Hvordan tackler man en ubehagelig oplevelse med kæresten?



Advarsel: overgreb.


Besked fra medlemmet: "Hej Soluuna.

Jeg bliver nødt til at henvende mig her føler jeg, har brug for at vide fra andre om det også er sket for dem og høre hvordan andre måske har tacklet det. Håber det passer ind her, kan ikke komme på andre steder. Nå til sagen.


Jeg har en kæreste og har haft det i snart 2 år. I starten af vores forhold gav jeg ham rigtig meget seksuelt, det var rigtig meget ham der “fik”, (blowjobs) og tit og ofte sagde han så at så ville han gengælde det en anden dag. Sådan blev det sjældent, og jeg er begyndt at lade være at give og give uden at få noget igen, så det er blevet bedre.


Det er også det med at han meget meget sjældent lægger op til sex, så når det endelig sker er det mig der lægger op til det, ved at røre ham og sådan. Det gør jeg jo så i håb om vi kan hygge os sammen og have sex. Men tit vil han bare have et handjob eller blowjob, og så er jeg begyndt at sige fra hvis han ikke har lyst til mere eller at “gøre noget for mig”.


Her i aftes skete der så noget ret ubehageligt. Især fordi jeg er offer for v*ldtægt og overgreb. Men der sker det at jeg begynder at røre ved ham i håb om vi måske kunne have sex. Det er han for træt til og spørger om vi ikke skal gøre det i morgen hvor han har mere energi. Det svarer jeg så okay til at så venter vi bare til i morgen. Men han tager så min hånd og placerer den på hans ja u know. Og siger men derfor kan du jo godt gøre “gøre” det for mig i dag. Hvor jeg tager min hånd op på hans mave igen og holder om mig og siger nej så synes jeg vi skal vente med at hygge til i morgen. Så er det han tager min hånd og lægger mange krafter i hvor jeg stritter imod med hånden og siger lad være og stop. Det gør han så efter lidt, hvor han også havde sagt “jo” og “kom nu”. Det virkede som tvang og meget pressede og var i det hele taget rigtig ubehageligt, hvilket jeg ville sige til ham. Men han lagde sig til at sove og han sov desværre da jeg sagde det, og jeg spurgte flere gange om han hørte det hvor han sådan halvt vågner og siger han er for træt til at høre på noget han ville gerne sove. Så jeg sad bagefter med en rigtig træls følelse om ikke at blive hørt og træls at skulle gå rundt med de tanker og ikke få dem delt. Har tænkt mig at tage det op med ham i morgen.

Nå men hvis du er nået så langt i mine lange beskeder så vil jeg bare sige tusind tak for at læse så langt, og jeg håber på måske at kunne høre fra andre om det er noget de har oplevet med deres kærester at de har virket pressende og evt hvordan de har taget en snak med deres kæreste/bolleven/fyr. Håber ikke det er helt skørt hvad jeg har skrevet og at det er det rigtige sted jeg har delt mine meget personlige erfaringer. Hvis du laver noget om det på din profil vil jeg være anonym. Håber du får tid til at svare. På forhånd mange tak. Elsker dit arbejde med klubben."


Har du oplevet noget lignende?

43% af jer svarede ja

57% af jer svarede nej


"Mener jeg har oplevet det med to partnere af hvad jeg lige kan huske og med begge partnere er jeg desværre gået over min egen grænse og gået med til det, som de havde lyst til, men efterfølgende har jeg konfronteret begge to - den ene snakkede jeg om det dagen efter og ved den anden gik der et par uger før jeg turde tage snakken, men begge samtaler forløb positivt og de tog det til sig, som jeg gav udtryk for."


"Hold fast i din mavefornemmelse og gå med den (om det er over din grænse eller ej - kun du ved det)"


"Først og fremmest håber jeg at du er okay. Den opførsel er ikke i orden og det skal han vide! Hvis du ikke føler dig tryg skal du selvfølgelig ikke være i den relation mere. Hvis du gerne vil fortsætte med at være i det forhold med ham vil jeg klart tage snakken med ham og se hvordan han reagerer. Hvis han reagerer med forståelse og godt kan se at det ikke var okay samt giver dig en undskyldning så er det op til dig om du vil fortsætte med af være sammen med ham. Hvis det så sker igen ville jeg løbe langt væk. Hvis han ikke forstår alvoren af hans opførsel og negligerede dig og dine følelser så respekterer han dig ikke og så kommer det til at ske igen.

Hvis i fortsætter med at være sammen skal i nok også have en snak i forhold til sex-delen for at få afstemt hvordan i begge definerer sex - for blowjobs og handjobs er jo sex... Du bliver nød til at dele med ham hvordan du har det med at det altid er dig der skal lægge op til sex og at du ikke synes det er fedt at han vil have dig til hele tiden at 'gøre det for ham'."


"Det er langt over grænsen og jeg ville slå op med ham."


"Er bange for at der er noget andet galt i deres forhold og han udnytter at hun giver."


"Min nuværende kæreste havde været vant til kun at modtage i alle hans tidligere forhold, så han tænkte slet ikke over at det skulle være ligeligt fordelt mellem goderne. Men her har det virkelig hjulpet at sige det højt til ham! Ved godt at man ikke burde, for det burde jo være en selvfølge at man var helt lige på det intime plan, men sådan et samfund er der desværre ikke mange på min alder der er vokset op i.

Så jeg har selv taget tyren ved hornene og fortalt ærligt hvad det gør inde i mig når han kun vil modtage, og det har medvirket til en stor ændring herhjemme. Han bryder sig ikke voldsomt meget om at give mig oralsex, men så har jeg selv købt lidt forskelligt legetøj, så jeg også får lov til blot at ligge og modtage, og det syntes han faktisk var frækt og spændende Til slut vil jeg så tilføje at du klart skal melde hurtigt ud at det på ingen måde er i orden at han prøver at fremtvinge noget du ikke har lyst til!"


"Jeg var ung de gange de skete for mig så jeg tacklede det ikke.."


"Sig til ham at det var over din grænse. Hvis han afviser eller slår det hen må du holde på at det var over din grænse og tage den derfra. Om i stadig skal være et par."


"Sorry men det lyder ikke som et ligeværdigt eller sundt seksuelt forhold. Drop ham"

"Hold fast i, hvad du føler, og at du altså også har behov for tilfredsstillelse seksuelt. Jeg synes, du skal overveje, om han er den rigtige for dig. Du kan ikke tvinge ham til at tilfredsstille dig, ligesom han heller ikke kan tvinge dig. Start med at tage en alvorlig snak med ham, hvor du understreger, at hans opførsel på ingen måde var acceptabel, og at han skal respektere, når du siger nej. Snak så med ham om, at du overordnet ikke føler, jeres sexliv er lige for jer begge. Det er vigtigt, at holde fast i sig selv og sine følelser, for lynhurtigt står man og giver en person alt, hvad man har, mens de intet giver til gengæld. Det prøver jeg selv at huske på. Jeg håber inderligt, at han kommer dig i møde."


"Tal med venner, veninder og familiemedlemmer og få deres input til at finde ud af hvordan du har det med situationen. Tal med ham om det og genovervej forholdet."


"Slå op! Find en der VIL sex og skønne dig og ikke kun sin egen udløsning."


"Oplevede noget lignende med en tidligere kæreste. Triggede mig meget da jeg er offer for v*ldtægt. Vi snakkede meget om det og han gav mig plads. Det hjalp, imod forventning, for mig."


"Aner det ikke. Jeg endte med at blive utryg ved dem og vi endte med at slå op"


"Slår op. Det kommer til at ske igen. Hilsen en der var kærester med sådan en i 3 år"


"Først snakkede jeg med ham om det, men da det ikke ændrede hans adfærd (det skete mange gange over flere måneder) slog jeg op med ham fordi det var ubehageligt."


"Kan man være sammen med en som tydeligvis respekterer grænser så lidt?" "Ved ikke om det er en overreaktion og jeg kender dem ikke, men hvis det var mig, ville jeg overveje om jeg skulle være kærester med ham. Det lyder virkelig grænseoverskridende og også lidt som om de skal arbejde på at kunne kommunikere omkring det gerne at ville have sex/sex i det hele taget. Man kan ikke læse hinandens tanker og grænseoverskridende adfærd er aldrig ok i min bog."


"Umiddelbart tænker jeg bare 'kom langt væk fra ham'"


"Går sin vej! Vil hun finde sig i at blive behandlet sådan? Det skal ikke lyde fordømmende men jeg vil opfordre hende til at gå med det samme og overveje at se en terapeut for at lære at sætte grænser/ikke finde sig i sådan en behandling. Håber hun kan se at hun fortjener bedre - og at hun finder ud af at hun er mere værd."


"Man går. Sorry, men det er langt over grænsen. Jeg håber hun er okay."


"Sig det til ham. Hvis ikke han lytter så dumb him"


"Lidt langt, but here we go. Jeg er også v*ldtægtsoffer, og har prøvet noget lignede med min kæreste. Det der virkede for mig, var efterfølgende, at forklare ham, hvor vigtigt det er for mig, at han lytter til mig, når jeg siger nej (også ja for den sags skyld), da det både er triggende og ubehageligt, når der ufrivilligt bliver taget styring over ens krop. Helt klart tal med ham, om oplevelsen, men også om hvordan hans og dit sexbehov clasher lidt. Det samme var tilfældet ved mit forhold, og det hjalp super meget, at få sat ord på det."

"Tal fra hjertet - fortæl ham præcist hvad det gør ved dig at han udviste sådan en adfærd."


"Det er et overgreb. Hvis ikke han forstår det er det ud"

"Han er ikke den rigtige for dig. Du fortjener respekt"


"Jeg er i dag betydelig ældre, end den gang jeg var da jeg oplevede noget lignende. I dag, når jeg ved de ting om parforhold, jeg ikke vidste dengang, så vil jeg sige at han lyder helt vildt selvoptaget. Det lyder jo ikke som om at lysten ikke er der, han er bare ikke særlig interesseret i at give noget til dig. Var det mig selv, ville jeg hellere være alene, og med tiden finde en anden. Ham dér, kommer ikke til at have nogen positiv indvirkning på dit selvværd, på sigt, når han konstant afviser dig, og nu begynder han så også at have svært ved at respektere dine grænser. Jeg ville ikke turde at blive. "Det stopper ikke der. hilsen hende der blev v*ldtaget og udsat for psykisk vold af sin samboende kæreste." "Det lyder utrolig grænseoverskridende, og jeg ville desværre råde til ikke at være sammen med en der overskrider ens grænser - specielt når man også siger fra i øjeblikket." "Mit barns far pressede mig til sex 2 uger efter fødsel. Jeg gik fra ham da jeg indså at jeg ikke kunne lære ham empati"


"Hvad DU vil er vigtigere end noget andet. Altid."


"Hans tvang og reaktion viser at der ikke er plads til hendes følelser"


"Tal med andre om oplevelsen."


"Synes det er et kæmpe rødt flag..."


"Sig fra, fortæl hvordan det fik dig til at føles og at det ikke skal ske igen. Håber han forstår, hvis ikke må du overveje om det er noget du vil mere. Snak med nogle gode mennesker om det. Dine venner, en terapeut eller familie."


"Konfronter. Også selvom det bliver et skænderi. Det er ikke okay og du skal sige fra!"


"Er det et mønster man synes er okay? Hvis ikke, så forlad forholdet"


"I mit tilfælde havde han ikke respekt for mig/min krop, så jeg er glad for at jeg fik ham skiftet ud"


"Lyder ikke som en sund relation. Du skal være sammen med en der respekterer dig."


"Fuck det lyder som en træls situation.. jeg håber det bedste for dig"


0 kommentarer

Relaterede indlæg

Se alle
bottom of page