top of page
  • Forfatters billedede fries klub

Hvad gør man hvis man mister lysten til sex mens man er i gang?


Advarsel: der vil i dette indlæg være historier om overgreb.


"Hej klubben.

Sagen er den at min veninde og jeg flere gange har oplevet at miste lysten til sex imens man er igang, både med nye og faste partnere. Hvad gør man eller siger man når man aktivt har sagt ja til at have sex med en person, men under vejs mister lysten fuldstændigt. Hvordan siger man ordentligt fra, uden at det bliver for akavet? Det kan jo hurtigt gå hen og blive en rigtig dårlig oplevelse hvis man ikke får sagt fra, dog har vi begge oplevet at miste lysten under vejs uden at være rustet til at sige fra. På en måde virker det bare “nemmere” at få det overstået. Jeg håber virkelig i kan hjælpe os. Det er oftest ved nye partnere problemet opstår."


81% af jer svaede ja


19% af jer svarede nej


Jeg tænker lige at vi skal have noget helt klart inden vi begynder;


Det er meningen at sex skal være rart og sjovt og du skylder ikke nogen 'at blive færdig' [få orgasme]. Du må altid sige fra ligemeget hvor 'langt' man er nået, ligemeget om I har haft sex før og ligemeget om man selv lagde op til det.


Du har ret til at sige fra. Du skal aldrig nogensinde undskylde for at sætte en grænse - og det er overhovedet ikke egoistisk at lytte til sine egne grænser. Er den anden/de andre såret og føler at det er en afvisning kan man snakke situationen og følelserne ud.


Du skylder ikke sex til nogen.


Videre til jeres svar:


"Jeg har selv til tider rigtig svært ved at sige fra under sex, i sær verbalt! Jeg har fundet ud af at det er nemmere for mig at gøre det kropsligt. Måske det er nemmere for hende som skriver og hendes veninde? Når man ikke kan få det over læberne. Jeg “tapper” min partner to gange, det betyder stop lige, og så kan jeg fortælle mit behov (pause, fuldt stop, bekymring etc) men det kunne være alt muligt andet også. Jeg kan dog godt se at det kan være svært at gøre med en ny partner! Og det vil kræve en måske lidt svær samtale inden. Men jeg håber der er nogen derude som måske kan bruge det."


"Italesætte det UDEN for sex, snak om det, og aftal et tegn/signal/andet der kan gives hvis det sker" "Forklar at du kan mærke at du ikke er tilstede og derfor er det ubehageligt at fortsætte."


"Jeg siger ofte 'jeg har brug for en pause' og så efter lidt tid vurderer jeg om jeg har lyst igen"

"Åha kender SÅ godt!!!! Jeg tør faktisk ikke rigtigt sige ordenligt fra, sige at jeg har mistet lysten - er bange for -ja hvad egentlig??? At de bliver sårede? At jeg ikke er “sexet og sexklar” nok?? Så jeg lyver næsten altid og siger at jeg er blevet øm. Så det er ikke et råd, bare lige mig der også ville komme ud med noget.. men man skal self bare være ærlig og sige at man ikke er så tændt mere og hellere bare vil ligge eller hvad man vil. Men det er så meget nemmere sagt end gjort..

Tror jeg har dårlige erfaringer med det.. min kæreste blev vildt ked af det og low key sur (?!) da jeg ikke var klar til at have sex med ham fordi han tog det som om at jeg ikke var tryg ved ham, ikke kunne lide ham nok eller sådna noget. Men det endte så med at jeg havde sex med ham for at bevise at jeg godt kunne lide ham -..- så fucked. Måske ingen overraskelse at jeg resten af forholdet faktisk ikke havde lyst til sex (med ham) fordi jeg hele tiden følte et underliggende pres. Har faktisk aldrig før nu lavet den kobling - at det startede fra første gang..."


"Man kan spørge om man lige kan få en pause" "Med min kæreste: 'jeg er færdig for nu men lad mig hjælpe dig færdig'"

"Jeg ender altid i en “det er ikke dig, det er mig” Og siger at det må hxn virkelig undskylde, men mine tanker fløj afsted med mig og kom pludselig til at tænke på en helt masse andet end dejlig sex. Ind i mellem er det jo faktisk dét der sker, og så føles det godt at være ærlig. Og de fleste forstår at tanker om økonomi, bedstemor og næste eksamen er lidt af en humørdræber. Andre gange er det simpelthen dårlig sex der får lysten til at forsvinde, der har jeg ofte brugt samme undskyldning. Og det føles sgu lidt som at give afkald på noget integritet. Så der arbejder jeg på noget tættere på sandheden. Men undskyldning og flygtige tanker er altid blevet modtaget med forståelse."


"Kigger dem i øjnene og siger 'stop lige' og forklarer at man ikke har lyst længere"


"Efter at have haft sex i et stykke tid sagde jeg bare 'nu kan jeg ikke mere'"


"Jeg har fast partner, det plejer at ske a la jeg sætter farten ned (stopper min del af arbejdet), lægger hovedet på min partners skulder og siger “sorry, jeg ‘har den’ ikke længere” og ruller væk, men vi er også meget trygge ved hinanden. Det hjælper at vi før har snakket om lyst og hvordan vi har haft den mere eller mindre i perioder."

"Man er bare ærlig. 'Beklager men jeg har simpelthen mistet lysten'"


"'Jeg synes det er nok nu men det var rigtig dejligt'"

"Jeg har selv oplevet, at miste lysten under sex, og også tænkt, det er nemmere bare at få det overstået. Men jeg har også prøvet at være sammen med en fyr, der havde svært ved at holde erektionen. Det er måske ikke helt det samme, men reaktionerne bagefter kunne måske ligne lidt. For mit vedkommende var jeg helt okay med det, jeg følte mig ikke afvist eller mindre værd, men det kunne jo være det, man frygtede, at ens partner følte, og at det er derfor, det føles “nemmere” at fortsætte. Jeg tror fremover, jeg også selv vil blive bedre og hurtigere til at erkende, når det sker, og så få sagt det til min partner. Og så tænker jeg, det er vigtigt at få snakket om, hvad partneren føler i den situation, og spørge direkte, om de f.eks. føler sig afvist eller ikke gode nok. Og hvis det er en fast partner, skal man måske snakke om det på forhånd."


"Hvis man har svært ved at sige fra kan det være en god ide at øve på det uden for sengen da det er en meget sårbar situation at være i. Øv dig på at sige fra, stop, sætte grænser uden for sex"


"Det burde være nok at sige nej verbalt men forstår godt det er svært hvis partneren ikke lytter"

"Til spørgsmål ang. det at miste lysten under sex kan jeg varmt anbefale bogen “Come as you are” af Emily Nagoski der handler om kvindelig seksualitet. Jeg er ikke sikker på hun adressere det at miste lysten UNDER sex direkte, men hun taler rigtig meget om den kvindelige psyke ifbm sex og hun forklarer om seksuelle “bremser” som kan gøre man mister lysten til sex på et givent tidspunkt." - jeg har selv anbefalet den i dette indlæg.


"'Jeg har ikke lyst mere'"


"Det vigtigste er at du er tro mod dig selv og derfor bare får sagt fra"


"Hvis man er i en usikker/utryg situation kan man bruge "undskyldninger" (det er jo ikke en undskyldning hvis det handler om at være safe!) som at man lavede en dum bevægelse med hovedet eller har ondt et sted eller andet. At sige stop burde være nok men man kan altså ende i situationer hvor det bare ikke er det." "Plejer at sige 'kan vi lige stoppe' og så forklare at jeg ikke har lyst og evt hvorfor."


"Jeg kan mærke at jeg har mistet lysten"


"Jeg har før sagt 'jeg tror altså jeg er alt for udmattet'"


"Det sker faktisk rigtig ofte for mig. Har aldrig tænkt over det før jeg så denne story, glæder mig til at læse svar fra andre. Har lært så meget af denne side, så tusind tak!!!"


"Jeg udviklede i en alder af 16 år en slem angst der kom under samleje, hvilket stadig hænger ved i en alder af 25 år, men jeg har fundet ud af hvor vigtigt det er at sige fra i tide for begge parter. Det er ubehageligt ja, men bliver det ikke forstået og accepteret så er det et klart signal om at det ikke er den rette jeg har sex med. Jeg har desværre både opleve godt og dårligt med det, ikke alle forstår et nej."


"Jeg synes tit, at det er fordi, jeg er for meget i mit eget hoved og tænker en masse ting. Og så mister jeg fokus og tit også lysten. Jeg plejer at spørge, om vi lige kan vende tilbage til kysset. Det virker rigtig tit for mig. Det føles mindre overvældende det hele, når jeg jeg lige tager to skridt tilbage."


"Jeg plejer at fortælle at jeg ikke lige mentalt er der hvor jeg troede at jeg var og derefter invitere min partner til at fortsætte akten med sig selv."


"Det hjalp mig at indse, at min kæreste bestemt ikke har lyst til at have sex med en uvillig partner heller. Han synes jo ikke det bare er super, og at jeg ulejliger ham eller er irriterende ved at sige stop. Det han allerhelst vil have er at jeg kun gør ting jeg aktivt vil, og siger fra med det samme hvis jeg ikke vil, uanset årsag. Selvfølgelig skal man følge sine egne grænser og lyst uanset hvad ens partner siger, men det er bare en god reminder for mig, som lige kan give skubbet til at sige noget. Ens kæreste har ikke lyst til at gøre noget dårligt ved en - og hvis de har er det så det helt andet problem kan man sige..."

"Der er selvfølgelig flere grunde til at lysten forsvinder. For mig personligt er det noget i mig, og har ikke noget med min partner at gøre. Jeg har gjort det til en standart praksis for mig at bede om pause, da det hjælper mig. Det er ikke en afvisning, men en pause. Det giver mig kontrol over de problematikker jeg kan have under sex, og jeg har endnu ikke oplevet noget negativt ved det."

"Gør det tit og er blevet bedre til bare at sige “jeg gider ik mere”. For det meste kan man jo så prøve at gøre noget for at blive tændt igen, men nogengange stopper jeg det bare helt og responsen er for det meste god MEN når man fortæller det til folk kigger de jo på en som om man er sindssyg og siger man “godt lige ku gøre det færdigt” nårh ja for det skylder man jo sin partner.."


"Flere gange. Næsten halvdelen af gangene, faktisk. Og det har både været med løse og faste partnere - længerevarende (over er halvt år) faste forhold også.

For mig kan det handle om, at jeg mister lysten til dét, vi konkret laver (han konkret laver på mig). Og så er det nogle gange okay, at vi fortsætter, hvis vi bare ændrer sex-handlingen, og andre gange fortsætter vi ikke (her snakker jeg ud fra mit nyligste faste forhold). Jeg får sagt fra ved verbalt at sige “det er ikke så rart/jeg har ikke så meget lyst til dét lige nu” - men som regel først efter nogle få minutter, fordi jeg ofte først kan tage mig modet til at sige nej, når det, jeg ikke har lyst til, først er blevet i 1-2 minutter.

Så plejede min partner og jeg ofte at snakke om det, og jeg blev ofte lidt ked af det, fordi handlingen ikke var rar for mig, og jeg er blevet chokeret over følelsen af det bagefter, og/eller fordi jeg ikke kan lide at afvise, når den anden bare vil mig det godt."

"God kommunikation er nøglen i det her! I mit forhold er det oftest min kæreste (cis-mand) som kan miste lysten under sex - f.eks. hvis hans pik bliver øm, eller at han ikke føler han kan leve sig nok ind i det mentalt. Vi har snakket om det, og vores løsning er simpelthen bare at sige til hinanden "Jeg gider ik' mere nu" og så kysse lidt eller putte i stedet. Det at vi har haft en samtale om det gør at der er stor forståelse fra os begge, og vi tager det ikke personligt, hvis lysten forsvinder undervejs.

Det har også været en god øvelse for mig at sige fra så snart tanken om at "Nu må han også gerne snart komme," strejfer mig, for så er jeg ikke det rette sted mentalt ift. hvad jeg synes sex skal være mellem os."

"Jeg har oplevet det en del gange, men mest når det har været nye relationer. Jeg prøver at sige “Jeg kan ikke mere” og det har hverken affødt positive eller negative reaktioner, mest bare en accept af en lidt træls situation."

"Jeg sammenligner det lidt med et spil. Alle parter skal have det sjovt og det er helt okay at ændre mening undervejs. Hvis en person siger stop eller ikke længere har det sjovt “i spillet”, så er det tid til en time-out eller måske endda er det game over.. Det er ALTID okay at sige fra, uanset hvor langt inde i spillet man er og hvis man spørger mig, så er der ikke nogen “rigtig” måde at sige fra på. Det handler om at lægge mærke til andre involverede i spillet og hvis man ikke er klar på det, så skal man slet ikke spille."


"Havde sex med fyr, jeg lige havde mødt til en fest, men det begyndte at gøre rigtig ondt, da han ramte livmoren (tror jeg). Han spurgte om jeg var okay, men syntes det var pineligt at sige nej, da det jo normalt er drengen der ikke kan “holde” lang nok tid, så sagde bare jaja. Da smerten blev for meget, sagde jeg stop, men han begyndte at overtale og sige at han var vildt tæt på og sagde “plz” og sådan noget, så jeg gav ham lov og han blev færdig. Det var ikke en særlig fed oplevelse, men følte det ikke som overgreb skal det lige siges. Det gjorde ondt af helvedes til, men valgte at “holde ud”:/"


"Jeg lider af skizotypisk sindslidelse, og oplever hamrende tit, at jeg får stærke derealisationsoplevelser og en følelse af, opleve/se mig selv ‘udefra’ under sex. Jeg har meget(!) svært ved at navigere i både at miste lysten pga af det og så selvfølgelig bare dét at få symptomer. Det kan føles så skamfuldt og svært, specielt hvis jeg egentlig først nyder det med min sexpartner, og jeg så pludselig får symptomer og bliver hylet ud af den. Jeg føler, at jeg ‘snyder’, når/hvis jeg kan se, at vedkommende fortsat nyder det - for ofte resulterer mine derealitationsfølelser og den pludselige ubehag i, at jeg skjuler det og i stedet fokuserer på min sexpartners oplevelse og behov, og går ‘all in’ på dem for at håndtere situationen. Men jeg føler, at jeg både snyder mig selv og min sexpartner - både fordi at jeg ikke tager hensyn til mig selv, og fordi, at det ‘hensyn’/den opmærksomhed jeg udviser min partner stammer fra afmagt i stedet for hengivenhed til han/hende/de..."

"For et halvt år siden sås jeg et par gange med den her tinder fyr, sidste gang blev han og sov hos mig. Jeg lagde op til sex. Vi havde sex og det gjorde ondt så jeg bad ham stoppe da lysten ikke var der mere. Hans reaktion: kiggede ned af sig selv og sagde “jamen vi er jo ikke færdige” Jeg sagde igen at jeg mistede lysten når det gjorde ondt på mig. Han blev ved med at komme med forslag til hvordan vi kunne “blive færdige” Senere på natten prøvede han igen, tilsidst han tog min tshirt og trusser af mig og så havde vi sex. Sås aldrig med ham igen. Han bor tæt på min lejlighed. Jeg tænker på det hvergang jeg ser min t-shirt eller cykler forbi den vej jeg ved han bor på. Har skammet mig over det, fordi det var mig der lagde op til at vi skulle have sex til at begynde med"

"Det sker af og til for mig - OG for min partner! Vi siger det bare til hinanden - at det er mega dejligt og alt det der, men at vi faktisk kan mærke at vi ikke er helt til stede eller ikke kan give sig helt hen eller lignende. Og så spørge om man bare skal kramme eller nusse lidt!"

"Jeg føler at alle de gange jeg ikke sagde fra undervejs, havde jeg allerede inden ikke lyst alligevel. Jeg havde lyst til at blive valgt, valideret, have fantastisk sex, alt det vi pumpes med i populær kulturen og så følte jeg at jeg skyldte manden det, for jeg havde inviteret til det (det er år siden og før den kollektive samtale om samtykke) og ville ikke udskammes som “narrefisse” - min pointe er at jeg følte det allerede før akten startede og vil i fremtiden tage det mere stille frem og mærke efter når det er med nye partnere. OG hvis de ikke gør en skid for mig undervejs, så sige “det du gør virker ikke, jeg vil gerne have det her” og hvis det ikke virker, så sige “det her virker ikke for mig, jeg har mistet lysten”"

"Det sker for både min kæreste og jeg noglegange. De første gange var vi hver især lidt for undskyldende over det, men nu betyder det ikke en skid, og vi stopper bare legen hvis det er. Vi ved ikke hvorfor det nogle gange sker, men i og med vi begge oplever det, med hhv en penis og en vagina, så regner vi egentlig bare med at det er ret normalt."


"Har oplevet det et par gange med en ny fyr. Det er primært opstået i sammenhæng med at det fyren ser som “god sex” handler mere om at nedgøre kvinder end at kvinden også skal nyde det.. har begge gange forsøgt at bede dem om at sætte farten lidt ned.. hvilket sker i 5 sekunder og så er det tilbage til at jeg føler mig udnyttet frem for tilfredsstillet."


"Jeg tog en gang hjem fra byen med en fyr og vi endte med at have sex. Undervejs kunne jeg mærke at mit hovede var et helt andet sted og jeg kunne bare mærke jeg slet ikke var in the mood længere. Jeg sagde til ham, at jeg ikke længere havde lyst. Han trak sig ud og spurgte om jeg var ok. Det var jeg, fortalte jeg, og han respekterede min beslutning. (Som man skal!) Jeg ved fra mange, at det er rigtig svært at sige, også fordi man frygter at personen bliver ved/ikke stopper eller “skælder en ud”. Jeg tænker det er en god idé at have den samtale på et tidspunkt, med sin sexpartner, så man føler sig tryg ved at have sex og at sige nej til sex.

Husk på, at du altid altid altid har ret til at sige nej, også selvom du er taget med personen hjem. Jeg husker nemlig at da jeg var yngre følte jeg mig tvunget til at have sex med en person, hvis jeg var taget med dem hjem fra byen, fordi det “ligger i kortene”. Man må også ALTID sige nej/fra til sex, selvom man har aftalt/planlagt at have det!"

"Det har været et problem for mig i flere år. Løsningen for mig er det lige nu er noget jeg er kommet frem til med min psykolog men det er at gå langsommere frem med potentielle partnere og starte med let fysisk kontakt som at holde i hånden og kramme, for på den måde kan mit system bedre følge med"

"Jeg har oplevet det nogle gange, hvor det måske har været lidt “hård” sex, og så har jeg pludselig fået en tanke af at det ikke var for sjov, og følt det sådan overgrebsagtigt eller at den jeg havde sex med ikke bekymrede sig om mig. Netop fordi jeg har været i en følelse af ubehag og frygt har det været svært at sige nej. Nogle gange har jeg bare ladet være og gennemlevet det, andre gange har jeg godt kunne få ord over mine læber.."


62% af jer svarede positiv


38% af jer svarede negativ


"Begge"

(har svaret positivt) "Med det sagt, så har det været sex med kvinder. De gange jeg har prøvet det med mænd, har det føltes mindre acceptabelt, hvor jeg har kunne mærke deres frustration over det. Kvinder har altid været så mega forstående."


"Negativ udelukkende fordi personen tror det fordi de har gjort noget forkert. Men når man så lige forklarer det ikke handler om dem, så er det fint."

"Jeg har haft begge former for respons, men flest negative. Min nuværende kæreste har dog altid været meget forstående og reagerer helt fint på, når jeg siger, at jeg "lige mistede den", eller faktisk ikke rigtigt har lyst alligevel. Honestly, jeg tror lidt, at det er et red flag i sig selv, hvis en partner reagerer negativt på det."


"Vil svare 'neutral' - min kæreste har været skuffet men forstående, da det jo er meningen det skal være rart for begge"

35% af jer svarede ja


65% af jer svarede nej


"Det kan det være for nogen. Men det kan også bare være helt normalt."

"Nogle gange. Ikke altid! Jeg er blevet voldtaget, så da det ikke var så lang tid efter, var det ofte derfor jeg mistede sexlysten midt i akten. I dag er det mere fordi jeg kan blive distraheret, eller egentlig ikke havde nok lyst til at begynde med."


"Føler den her fortjener mere end ja/nej, fordi SELVFØLGELIG kan det have noget med traumer at gøre. Traumer kan påvirke alt. Men det kan lige så godt handle om alt andet end traumer. Man kan sagtens være “normal og rask” og opleve dette."


85% af jer svaede ja


15% af jer svarede nej


"Igen, samme som før. Ja det kan det. Men det kan jo også have noget med alt andet at gøre. Føler at når 80% svarer ja, fremstår det som om at 80% mener at det HAR noget med sex-normer at gøre, mere end at det KAN have noget med det at gøre."


"Jeg har oplevet det et par gange, og jeg synes det bedste måde at sige det på, er at være ærlig og kærlig. Evt: “jeg har simpelthen mistet lysten. Det har ingenting med dig at gøre” og så kan man hvis man har lyst foreslå mere forspil, eller bare putte."


"Bare sig: hey kan vi stoppe? jeg føler mig ikke så godt tilpas"

"Hey, jeg har ikke lyst alligevel"

"Hvis det bliver taget dårligt har personen for meget fokus på SINE behov. Så skal det slutte"

"Snak med din partner og vær ikke bange for responsen, det er DIN krop" "Ej ved du hvad, jeg har faktisk ikke så meget lyst alligevel"


"Jeg har oplevet at det bliver taget bedre i mod, når man er ærlig omkring at lysten bare ikke er der og det ikke føles rigtigt, og at man ikke vil handle mod sin krop, fremfor at komme med en undskyldning som “jeg har hovedpine”. Jeg tror det hjælper ens sexpartner at vide, at årsagen ikke nødvendigvis har noget med dem at gøre."

"Sig pænt fra eller træk dig fra akten fysisk. Det plejer sexpartnere at tage rigtig pænt"

"Det var rigtig sjovt men det kan jeg mærke at det ikke er længere, lad os stoppe nu"

"Det her er lidt akavet men jeg kan mærke at jeg ikke har lyst alligevel" "Vær ærlig, for mig er det når der i forvejen sker meget i mit hoved" "Træk dig fysisk og sig at du ikke har lyst alligevel"


"Har oplevet nogle gange, at hvis der ikke sker noget “action” hurtigt nok, at så forsvinder min lyst helt. Kan også nogle gange miste lysten under forspillet, hvor jeg får en følelse af at jeg ikke “gider” eller “orker” alligevel. Andre gange oplever jeg, at jeg bliver frastødt ud af det blå, også selvom vedkommende jeg er sammen med ikke har jo gjort noget frastødende. Idk."

"Har PTSD grundet seksuelle overgreb" "Travlhed, tankemylder, træthed, alkohol"


"Fordi det bliver kedeligt" - vi har snakket om om det er normalt at sex er kedeligt i dette indlæg.


"Hvis det sker for mig er det fordi jeg pludselig bliver usikker på min krop"


"Hvis ikke det der sker er rart"


"Når jeg bliver triggered af en stilling der minder om dengang jeg blev v*ldtaget"


"Når der går alt for meget penetration i den og alt handler om hans lyst og at han skal komme"


"Ja, det er enten ikke stimulerende, jeg er træt eller det er rutine"


"Det sker for mig hvis jeg ikke lige bliver tændt af det den anden person gør. Især hvis man så har forsøgt at fortælle dem hvad man kan lide, og de stadig gør alt forkert. Eller hvis det kun handler om deres behov. Synes det hjælper at tage mere styring og sørge for at det er godt for MIG."

"Det er naturligt at man går ind og ud af liderlighed, sex er ikke kun en opadgående kurve"


"For mig har det været minder fra tidligere forhold der har stoppet lysten og gjort mig mig utilpas"


"Jeg mister forbindelsen til kroppen og kommer op i hovedet i stedet"


"For mig sker det ofte hvis jeg har angst og tankemylder"


"Hvs jeg er træt"

"Hvis jeg bliver usikker over om det er godt nok"


"For mig plejede det at ske under penetrations sex, det var altid meget kedeligt og performativt for mig - følte den ikke, og det var 100% noget jeg gjorde fordi jeg er vokset op med tanken om at det er mandens nydelse der skal være i fokus. Men med min nuværende partner bruger vi altid en vibrator, og der er generelt fokus på begges nydelse - ikke kun hans. Aldrig mere sex for andres skyld, kan gå helt i baglås bare hvis jeg kommer til at tænke på hvad jeg har udsat mig selv for/gået med til før i tiden fordi jeg følte jeg burde/skulle."


"Jeg tror for mig sker det fordi ligepludselig er min kvote bare opbrugt.."

"Hmm, hvis det hele er gårt lidt for hurtigt"

"Det er oftest sket i situationer hvor jeg, set i bakspejlet, nok ikke har haft oprigtig lyst, men mest har gjort det for at glæde min partner og nogle gange "virker" hun (kussen) bare ikke, sådan er det jo."

"Hvis partneren ikke tænker på min nydelse"

"Fordi jeg føler mg disconnected fra mig selv og min partner og så mister jeg lysten"


"Ofte hvis jeg ikke har haft 100% lyst i starten" "Utryghed med nye partnere og tankerne tager lysten"


"Der sker som regel under p i v sex."


"Hvis ikke jeg er blevet varmet nok op inden kan jeg godt miste lysten undervejs" "Hvis ikke jeg føler at jeg får nok ud af det"

"Hvis det er for overvældende for mig" "Grundet tidligere overgreb"


42% af jer svarede kender


58% af jer svarede kender ikke


"Det her er kun sådan perifert relateret, men Hannah Witton lavede fornylig en super god video om forskellen på arousal, desire og sexual attraction, som jeg føler måske kunne være relevant for nogle her?" - du kan finde videoen her.



0 kommentarer

Relaterede indlæg

Se alle
bottom of page