top of page
  • Forfatters billedede fries klub

At fantasere om andre mens man er i et forhold



Besked fra medlemmet: "Hej Klubben. Dejligt sted du har skabt dig her. Jeg er en heteroseksuel kvinde i midt 20'erne, og jeg går og bøvler lidt med en tilbagevendende tendens jeg har, og søger råd og støtte fra andre - især dem som ikke kender mig, da emnet går mig lidt på.

Sagen er den, at jeg meget nemt og meget hurtigt kan blive temmelig interesseret i mænd jeg møder på min vej gennem livet, hvis de viser mig interesse og hvis der er god kemi. Denne her interesse er både seksuel, men bløder også sammen med det følelsesmæssige - sådan lidt crush-agtigt.


Jeg har ladet mig friste af "interessen" og været sammen med andre end min kæreste i et tidligere forhold. Nogle episoder som jeg troede ville sætte en stopper for min tendens. Men nu er jeg midt i hele roddet igen - jeg er i et fast forhold med en fyr jeg elsker og har det utrolig godt sammen med, og alligevel har der sneget sig en anden ind i mine tanker - ikke en jeg nogensinde ville forlade min kæreste for, men én jeg alligevel ikke kan lade være med at fantasere om at kysse og være sammen med seksuelt. Det forstyrre mig ret meget, for jeg tager mig selv i at tænke mere på ham den anden end min kæreste.


Det er som om at det kun er det "nye spændende" der holder min opmærksomhed og interesse, og det gør mig ked af det og frustreret - for sådan kan jeg jo ikke leve i kærlighedsrelationer.. Hvad gør andre? Hvis der findes andre der har det lige som mig?? Jeg har ikke lyst til at såre nogen, men det er så svært for mig at lade være med at kigge efter andre... Hjælp hjælp hjælp."


Har du oplevet noget lignende?

75% af jer svarede ja

25% af jer svarede nej


"Jeg har det præcist som vedkommende - Er 35 år, og det handler om at erkende ens behov. Og det skal man være åben omkring, at man har en side af sig selv der er sensuel og søgende. Måske kæresten kan leve med, at hun ser andre mænd seksuelt, og lade dem have et monogamt forhold, med polyamourøse træk. Hvis kærligheden kan adskilles er det klart en mulighed. Hilsen hende der har en kæreste som er gift, og som selv leder efter ham hun skal blive gammel med."


"Accepter det som fantasier. Oplever ikke at det specielt påvirker forholdet til min kæreste."


"Jeg har tilladt tankerne at være der, for så bliver de efterhånden mindre interessante."


"Sætningen 'græsset gror der hvor du vander det' har været god for mig at huske på."


"For det første - Anerkend og accepter din følelse. Man føler det man føler, den slags hverken kan eller bør man ikke ligge låg på. Det hele handler om, hvordan man reagerer på dem. Undersøg hvordan du kan få forløst din seksuelle tiltrækning.

Måske det virker at onanere en masse med dig selv til tanken? Måske det virker at dyrke noget passioneret sex med din partner? Måske det virker at italesætte det? Måske det virker at flirte en masse? Måske i kan snakke om at åbne forholdet til at give plads til seksuelle lyster? Uanset hvad skal du vide, at der ingen skam er i at føle tiltrækning til andre mennesker end sin primære partner. Det hører med til det at være menneske."


"Måske er det fantasi for fantasiens skyld og ikke noget man i realiteten vil udleve?"


"Snak med din kæreste om det. Overvej om monogami er det rigtige for dig."


"Tal med din kæreste eller en ven om det, det gør jeg og så går det hurtigt væk igen."


"Det er lidt ligesom børn, eller folk med ADHD. Din hjerne søger stimulering, et kick, altså en hormonel reward. Og som du selv er inde på, så er det ikke holdbart, det er et quick-fix, der kun skaber rav i den, hvis I er monogame. Har du overvejet at tale med en psykolog? Eller bare din partner om det? Evt. overvejet et åbent forhold eller måske prøve det af, med din partnees accept? at søge ud til nyt og spændende bunder helt sikkert i noget du har med dig.

Og hvis du gerne vil styrke, dyrke og beholde dit forhold og være den monogame, gode kæreste og behandle din kæreste med respekt, så skal du arbejde med det og dig selv. Det er HELT okay at du føler sådan, men der er også en grund til det. Udforsk det (grunden) og vær forstående og accepterende over for dig selv. Tanker er okay. Det er handlingerne der får betydning. Du finder din vej, tak for at dele!"


"Lyt til hjerteflimmer for voksne, det afsnit med Klara Lilja."


"Læs om non-possessive kærlighed, etisk non-monogami, polyamori. Læs en masse og se om det er dig."


"Det er okay at fantasere - også under sex. Bare husk at det er en fantasi og ikke virkelighed."


"Sker konstant for mig. Går den tit bare helt til grænsen og nyder det total, elsker følelsen af et godt crush, føler lidt det holder mig i live, og så går det altid over efter noget tid. Synes altid mit parforhold får mere gnist i den efterfølgende periode. Kunne aldrig forestille mig ikke at skulle blive gammel med min partner, men tror jeg ville dø langsomt hvis mit følelsesliv var monotont. Har forsøgt at åbne den langsomt og gradvist op engang imellem, og virker ikke som om min kæreste tager notits af det. Så ja, nu accepterer jeg det bare og nyder det når det står på."


"Det er også sket for mig, men for mig fylder det seksuelle ikke helt så meget. Jeg forsøger altid at tænke personen spm et venne-crush, altså, en person som jeg er fascineret af og gerne vil lære bedre at kende. Så længe jeg ikke lader der bløde over i det romantiske, så går der en rum tid hvor jeg er lidt “obsessed” men det stilner af med tiden."


"Jeg synes det er helt ok. Det er et crush og vil passere. Det er det private indre billede, som man ikke er berettiget til at dele med nogle overhovedet."


"Altså jeg har oplevet det, men det var også fordi min eks var mega toxic og mange behov jeg havde han ikke kunne stille osv. jeg kan ikke lade være med at tænke at enten er der noget galt i hendes forhold eller også er det blevet kedeligt. Lav noget nyt under sex, fx inddrag legetøj, spil et af de spil du kan få på sinful eller hvad ved jeg. Bare noget nyt ! Og så måske prøve at tage på nogle dates som om i stadig er lidt nyforelskede og vil “score” hinanden."


"1. Jeg ved ikke om det er til nogen hjælp, men jeg havde det sådan med begge mine ekskærester. Begge forhold endte bl.a. pga. det. Vil gerne understrege at jeg umiddelbart er meget monogam. Efter det sidste forhold, lod jeg mig selv nyde at være single i to års tid, hvor jeg datede meget. Til sidst endte jeg med at føle mig helt alene og savnede en partner. Interessante mænd jeg mødte ude i verden, sagde mig ikke længere noget for jeg vidste at det aldrig ville give stabilitet. Nu har jeg heldigvis fundet en skøn fyr, og lysten til andre er endnu ikke dukket op på trods af over to år sammen. 2. Jeg mærker stadig følelsen af at ville lære nye mennesker at kende, men jeg er egentlig meget tilfreds i min rolle, og de mennesker jeg møder er jeg bevidst udelukkende venskabelige overfor (modsat før hvor jeg kunne virke flirtende). Jeg ved ikke om det var fordi jeg ikke elskede mine tidligere kærester nok, eller om det var pga. min unge alder, men faktum er at jeg i dag ved, at jeg skal lytte til den lyst jeg får i maven hvis den kommer, og dele den med min partner. I værste tilfælde er det fordi vedkommende ikke er den rigtige for mig." "Jeg tror ikke, det handler som meget om selve personen, du tænker på, da det er er mønster, du beskriver. Jeg tror, det vil være gavnligt at undersøge, hvorfor du gør det. Måske med hjælp fra en terapeut, så du kan forstå dig selv bedre og få mere fred med dig selv i dit parforhold? God, indre rejse."

"Jeg er i et åbent forhold, men er ikke sammen med nogen, jeg crusher på - også fordi det typisk er folk jeg ser relativt ofte på f.eks. Job. MEN jeg oplever alligevel, at det at være sammen med andre en gang i mellem kan lette trykke, og genopdage hvor forelsket jeg stadig er i min mand. Jeg ved at er åbent forhold absolut ikke er noget for alle, men jeg synes alle bør overveje om man egentlig befinder sig bedst i et fuldstændig monogamt forhold.

Derudover åbner et åbent forhold også op om nogle snakke om tiltrækning af andre, jeg ikke har oplevet før - eller ser i mine veninders parforhold, og det er virkelig rart ikke at skulle forbinde tiltrækning til andre med en skam overfor sin partner. Og den del kan man måske tage med ind i et monogamt forhold?"


"Mit bedste råd er virkelig bare at lade interessen for ham den anden blive i tankerne, og så lad tiden gå, og se om interessen ikke forsvinder igen snart. Der kommer nok om nogle uger alligevel en helt ny mand, der virker spændende. Det skal man endelig ikke skamme sig over. Så længe man ikke handler på det. Hvis du hurtigt falder for andre mænd, så forsvinder interessen nok lige så hurtigt, selvom interessen føles intens. Kan selv genkende lidt af det fra tidligere i mit liv.

Men det er bare vigtigt at understrege her, at du endelig ikke må give efter for de hurtigt opstående interesser for andre mænd, for det kommer ikke til at blive bedre ved at skifte partner eller have flere på én gang. Hvis du virkelig elsker din nuværende kæreste, så skylder du ham at være loyal, og du skylder dig selv at være i en kærlighedsrelation der varer ved og er opbygget over lang tid. Lad det andet blive i fantasien og tankerne, og skam dig ikke over det. Jeg er sikker på, det nok." "Jeg er nu i mit andet lange forhold, og jeg oplever som i mit sidste lange forhold at miste lysten til sex med min kæreste. men jeg er stadig liderlig og fantaserer om / har crush på andre. Jeg elsker stadig min kæreste, men sexlysten er bare forsvundet lidt. Jeg kommer til at tænke på noget, der går igen både i mit nuværende forhold og i mit tidligere; i starten var det som om, der var mere på spil, jeg blev kurtiseret mere, og sex var en seriøs ting, der blev taget initiativ ved at flirte osv. med tiden har jeg oplevet i begge forhold, at sex er noget man bare spørger, om man lige kan have. Eller kurtisering bliver fjollet. og det tænder mig altså bare ikke så meget. måske er det en del af forklaringen på, hvorfor man så drømmer sig væk til noget nyt og spændende, hvor kemien og seriøsiteten i flirten nok stadig kunne være der, hypotetisk."


Er det utroskab at fantasere om andre i dig forhold? 3% af jer svarede ja

82% af jer svarede nej

15% af jer svarede ved ikke

Er det noget du har snakket med din partner om og sat grænser omkring?

22% af jer svarede ja

78% af jer svarede nej


Oplever andre at de (heller) ikke har dårlig samvittighed over sådanne fantasier?

67% af jer svarede ja

33% af jer svarede nej


Må man gerne fantasere om andre end den man er i et forhold med?

78% af jer svarede ja

3% af jer svarede nej

19% af jer svarede det snakker man med sin partner om


Er der andre end mig der bliver jaloux ved at ens partner finder andre seksuelt tiltrækkende?

63% af jer svarede ja

37% af jer svarede nej


Er jeg den eneste som nogle gange fantaserer om porno under sex med sin partner?

38% af jer svarede ja

62% af jer svarede nej


Min kæreste har det på samme måde og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre

"Snak om det og sæt grænser hvis du har brug for det. Det er vigtigt at ingen føler sig forkert."


"Tal med en anden om det."


"Jeg synes det kommer meget an på mængden og situation. Har han fantaseret om Beyonce 2 gange det seneste år? Set porno da hun ikke var hjemme og han var virkelig liderlig? Så er det ok tænker jeg så kan man arbejde hen imod accept. Men hvis der er fordi kæresten fantaserer om sin bedste ven som han ser hver dag, så skal de nok snakke seriøst om det."



0 kommentarer

Relaterede indlæg

Se alle
bottom of page