top of page
  • Forfatters billedede fries klub

At acceptere noget ved sin krop som man er usikker omkring



Medlemmets besked: "Hejsa, jeg har et spørgsmål… ved ikke om det passer her ind til, men jeg prøver lige alligevel. Er der nogen der har nogle tips til hvordan man accepterer og og føler sig tilpas med fremvise noget på sin krop som man er usikker omkring? Det kunne være ar, behåring, bumser eller noget helt fjerde… En ting er at acceptere sine usikkerheder på en god dag, men det er noget helt andet at føle sig tilpas i dem på en dårlig dag."


Er der noget ved din krop som du er usikker på at vise frem?

93% af jer svarede ja

7% af jer svarede nej


Er du altid usikker omkring det eller er det i perioder usikkerheden dukker op?

38% af jer svarede ja, altid

62% af jer svarede nej, det kommer i perioder


Hvis du har lyst til at dele, hvad er du usikker omkring?

"Benbehåring, tørre fødder, appelsinhud, mavedeller og overarme."


"Langt hår under armene og på benene."


"Min mave. Den er kæmpestor og helt blød og todelt. Ligner dej. Føles som dej."


"Mine støre fødder. Hader at skulle sige det højt når jeg fx har været på hospitalet eller ude og bowle."


"Størrelsesforskellen på mine bryster."


"Mine stritører, mine tykke overarme med eksem på."


"Kraftig behåring - særligt i intimområdet."


"Størrelsen og formen på mine bryster."


"Selvskade ar."


"Mine hår på overlæben."


"Stykket mellem mine bryster og mine arme. Har ligesom noget ekstra hud/fedt der, og det ligner næsten to ekstra bryster."


"Mit røvhul som har hæmorider efter fødsel. Bekymrer mig under sex."


"Strækmærker."


"Jeg har en knop mellem benene, omme ved balden, og er nervøs ved oralsex og diverse stillinger."


"At gå ud uden makeup."


"Jeg mangler en finger."


"Åreknuder og blodsprængninger på mine ben."


"Hår omkring brystvorterne."


"Løs hud efter vægttab."


Hvordan kan man lære at acceptere noget man er usikker omkring?

"Eksponering. Se på dig selv. Hold om din krop. Konfronter dig selv på en kærlig måde. Vær med dem."


"Jævnligt se på dig selv i spejlet, blive vant til det man ikke bryder sig om."


"For mig hjælper det at tænke på hvem der drager fordel af min usikkerhed. Det er som regel skøndhedsindustrien der har opfundet usikkerheder så de kan sælge 'løsningen.'"


"Til hvem end der har brug for at høre det: Man kan prøve at huske ‘usikkerhedens’ funktion. Ens næse er der for at man skal kunne dufte blomsterne, strækmærker gør dig unik, maven fordøjer og elsker mad, dine lår løfter dig altid og kan danse til god musik.

Din krop afspejler blot det sted du er i dit liv i den givne periode. I tider hvor man har meget overskud og dyrker motion er man måske tyndere end når man har travlt og prioriterer anderledes. Det er helt menneskeligt. Alle kroppe er forskellige og det er da mega fedt at være unik. Alle er smukke på hver deres måde - også dig selvom du ikke altid selv føler det."


"Kig på det, tag billeder, find det hos andre, fyld dit feed op med det, tal pænt om det."


"Søg efter andre med det samme (evt på insta). Det hjælper ikke at føle sig alene."


"Selvom jeg stadig har min fair share af usikkerheder så er der en håndfuld ting der kan gøre det nemmere at jonglere de øv dage jeg nu har.

1. Hvem har fortalt mig at jeg skal være usikker over den her ting og hvorfor er det noget der har sat sig fast?

2. Jeg minder jeg selv om at jeg aldrig i livet kunne finde på at tænke sådan om andre mennesker og da slet ikke sige det højt så hvorfor skulle de så gøre det mod mig?

3. Vitterligt ingen går op i andre i så små detaljer og hvis de gør så sig god dag til dem og gå uden om dem

4. Bare gå ud alligevel/gør tingen alligevel/spis hvad du vil alligevel. Den sidste er ofte den sværeste men jeg er altid glad når jeg har gjort det selvom det er enormt angstprovokerende."


"Tror bare jeg er blevet ældre. Har brugt utrolig meget af mit liv på at være usikker og ked af det."


"Snak åbent om det med venner man stoler på."


"Tænker på hvordan det hjælper andre at vise min uperfekte krop frem."


"Finde ud af hvor usikkerheden kommer fra. Det hjælper mig når jeg kan se at usikkerheden bunder i at der er noget galt i samfundet. Så bliver jeg såden lidt ‘fanme nej, jeg gider ikke barbere mig fordi Instagram opfordre mig til at være hårløs’.

Jeg kigger meget på historien bag vores idealer. Hele det historiske og manipulerende der lægger bag hvorfor kvinder “skal være hårløse” pisser mig af. Det er ikke fordi jeg viser mine ben og armhuler ekstra meget frem af den grund, det gør bare at jeg ikke går og føler at jeg skal skjule mine hår.

Hvis det giver mening? Men ja - jeg bliver stadig ramt af usikkerhed engang imellem."


Hvad kan man gøre på de dårlige dage hvor usikkerheden er svær at være i?


"Prøv at glemme det lidt. Fjerne sig fra spejle osv. holde sig aktiv med noget andet."


"Jeg prøver at se det lidt udefra. Ud af alle de problemer og udfordringer jeg generelt har i mit liv, så er livet for kort til at græde over mit eget ansigt. De dage tager jeg lidt makeup på og prøver virkelig at hvile i mig selv og ikke blive sur på mig selv over at jeg lige den dag, havde brug for en lille maske. Det er så uudholdeligt at ryge ned i den grøft hvor jeg ikke kan lide den krop og det ansigt jeg er født med. Men når jeg ser det i et større billede, bliver mine selvværdsproblemer mindre.

Ikke at det er noget jeg mestre helt vildt godt. Det fylder så meget hvordan folk ser mig - men jeg tror på at jeg selv kan vælge hvor meget jeg vil lade det fylde. Det er “bare” noget jeg skal arbejde med og lige pludseligt bliver det nok nemmere. Og så skal jeg virkelig aktivt tænke over - at jeg ikke skal sammenligne mit ansigt med andre. Jeg øver mig i at kigge mig selv i spejlet og finder pæne ting ved mig selv. På nogen dag føles det umuligt - men det hjælper."


"Anerkend usikkerheden og vær blid og ovebærende med dig selv."


"Lad være med at nærstudere det. Flyt fokus."


"Forstil dig selv som et barn, se dig for dig, husk på at du er den voksne version af barne dig."


"Accepter at man kan have dårlige dage og ikke altid skal 'vise det frem'."


"Er usikker uden make up. Gode perioder: føler jeg mig smuk uden. Dårlige perioder: føler jeg mig grim og får lyst til at lægge makeup. Jeg ville gerne bare bruge makeup når jeg har lyst til det og ikke som en beskyttelse. Hvis det gir mening?

Jeg barbere mig ikke, har ikke gjort det i nogen år - og har det egentlig godt med det. Men jeg oplever stadig at jeg i perioder får lyst til at barbere mig. Hvilket jeg ikke gør, for hader virkelig når det kradser og jeg føler mig altid ubehageligt nøgen når jeg barbere mig. Men jeg bliver ramt af tanker om hvad andre tænker omkring det."



0 kommentarer

Relaterede indlæg

Se alle
bottom of page