de fries klub
Ægdonor: erfaringer & råd

Spørgsmål fra medlemmet: "Jeg håber måske klubben kan hjælpe mig - jeg har i flere år overvejet at blive ægdoner, men føler virkelig det kalder på mig nu. Måske nogle af dine skønne følgere der har erfaringer og råd de vil dele?"

"Vil bare skrive at jeg SÅ meget har tænkt på det samme."
"Du skal have et fleksibelt arbejde. Når din mens kommer skal du kunne komme ind og blive scannet inden for 2 døgn. Samt 2-3 scanninger oveni. Og det er i et lille tidsrum de har åbent om dagen. Derudover skal du være opmærksom på at du skal betale skat af indkomsten derfra. Selve indgrebet bliver forklaret så fint, hvis du melder dig på et formøde - det skal du have før du kan blive en godkendt donor. Din mave bliver lidt ekstra oppustet efter forløbet men det falder ned igen. Selve indgrebet synes jeg ikke personligt gjorde ondt. Men smertegrænsen er individuelt."
"Min veninde gjorde det to gange og begge gange blev de respektive modtagere gravide. Det er en intens hormonbehandling og æggene høstes vi skeden med kanyle."
"Jeg reagerede ret voldsomt på det smertestillende under udtagningen og kastede meget op bagefter. Men havde en veninde som strøg igennem hele forløbet uden problemer"
"Som en smule tyk men sund og aktiv kan man ikke få lov"
"Jeg overvejede det og var til en indledende samtale, men det lød voldsomt hårdt mod kroppen, og det er ikke noget, der giver dig ret til sygefravær, dvs du skal bruge feriedage/ubetalt frihed på det. Kompensationen er meget lav og dækker ikke din tabte arbejdsfortjeneste hvis du har job."
"Jeg har selv doneret for 2 år siden :) jeg gjorde det hos det der dengang hed Danfert (Frederiksberg) som jeg ikke anbefaler, men har hørt godt om Trianglen. Der findes også en gruppe på facebook for ægdonere hvor man kan snakke og give råd. Jeg er glad for at jeg gjorde det, men jeg synes ikke klinikken gjorde det til et særlig godt forløb desværre. Selve ægudtagningen er fuldstændig smertedækket, så det var helt som det skulle være - det er mere alt det udenom :) haha det er svært at opsummere, men det er lige hvad jeg kort kan nævne."
"Min veninde har gjort det for ik så længe siden! Sagde at de der hormoner gjorde hende meget sulten og hormonel. Derudover fortalte hun at tage æggene ud gjorde ikke ondt, men efterfølgende gjorde det ondt. Hun ville helt sikkert gøre det igen."
"Gør det! Jeg har gjort det og fortryder det ikke et øjeblik"
"Hvis du ringer til klinikken og fortæller at du gerne vil, giver de dig al information"
"Min mor har fået taget æg ud. Hun sagde at det var meget smertefuldt"
"Tag dagen fri hvor donationen tager sted"

"Kan du spørge om man må med pcos? (Altså når man her for mange æg) eller hvad, har tidligere undersøge det man kan ikke rigtig finde noget svar.."
Svar: der er endnu ikke kommet noget svar på det. Der står på sider om ægdonation at alle 'raske' kvinder kan donere æg - her ved jeg ikke om pcos påvirker hvorvidt man er 'rask'. Østrogenial svarer: "Man kan ringe til et direkte telefonnummer til fertilitetsklinikken på Rigshospitalet og få en uforpligtende snak om at være ægdonor. De har et helt ægdonations team som kan svare på alle spørgsmål. Prøv at gå ind på fertilitetsklinikken hjemmeside. Der er information og telefon nummer, så ringer man bare i telefon tiden. Der mangler virkelig æg donorer og folk venter flere år på at få æg så folk der vil donere æg er virkelig værdsat."

Du kan læse mere om ægdonation generelt på disse sider: Overvejer du at blive ægdonor? Ægdonor faq Ægdonor Bliv donor - æg