top of page

om klubben

Klubben er skabt til at være et frirum for lige præcis dem der har brug for den.

​

Jeg oprettede de behårede kvinders klub, nu de fries klub, på instagram i maj 2019 fordi jeg følte mig meget alene i min rejse med at lade kropsbehåringen gro. Jeg ville gerne skabe et fællesskab om det pres der er for at fjerne kropsbehåring, specielt for kvinder og feminine personer.

​

Det må man sige det er blevet til!

​

Da jeg fik klubben tilbage i februar 2020 efter instagram havde lukket den besluttede jeg mig for at lave en hjemmeside så vi havde et frirum uden retningslinjer og trusler om nedlukning. 

​

Det frirum udviklede sig i den forbindelse også med flere emner end kropsbehåring.

​

​

fri.png
1C12775D-7287-41AD-9D4B-76F3D295E5F3.jpeg

Hej, mit navn er Soluuna og jeg er klubbens stifter. Jeg er 25 år gammel og kommer fra sydjylland. Jeg elsker at læse, gå i genbrugsbutikker, se serier og at få folk til at grine blandt andet med lidt memes her og der - men for den sags skyld også selv at grine. 
 

Jeg hader kapitalisme, mænd der siger til mig at jeg skal smile, fiskebilleder på tinder og en hvis politiker som jeg nu ikke kan se et billede af uden at tænke på onani.. vil du vide hvem det er (og hvorfor) så skal du på jagt i klubbens highlights.

​

Jeg er feminist og derfor bestræber jeg på at gøre klubben så intersektionel som overhovedet muligt. Her i klubben er vi inkluderende og vi lærer sammen om de privilegier vi har i verden og hvordan man kan være med til at nedbryde dem.

​

Du kan læse mere om mig i dette indlæg: Kvinden bag klubben

stifter

hun/hende

illustrator

stef.jpg

Halløjsa, mit navn er Stephanie og jeg er illustrator for klubben!

Jeg er 26 år, non binær og bosat på Sydsjælland. Jeg er færdiguddannet sygeplejerske til sommeren '22 og elsker arbejder jeg på et bosted for unge med autismespektrumforstyrrelser og udviklingsvanskeligheder. 

​

Når jeg ikke er fanget i kapitalismens hamsterhjul, er jeg en kæmpe nørd, der elsker at væbne mig med terninger og bekæmpe drager. Jeg er også pjattet med at spille computer, hvor jeg foretrækker zombie-skydespil, så jeg kan forestille mig alle zombierne er tinder mænd med fisk. Udover disse meget fredelige hobbyer, er jeg en læsehest med en specialbygget 12kvm bogreol, og bidt af gal malerpensel, hvor jeg bl.a. har illustreret forsiden til "Queer Antologi" af Forlaget klippe. 

 

Jeg bidrager til samfundet ved at være en neurodivergent, introvert feminist i overalls, der elsker frøer og laver prideflag-svampe-klistermærker, som nogen sætter op i bybilledet. 

​

Jeg vil beskrive min kunst som "det, som Kirken og konservative hader, men hemmeligt har hængende i kælderen". 

de/dem

andrea (2).jpg

Dav med dig! Jeg hedder Andrea og jeg er toy tester i klubben. Dvs. jeg tester sexlejetøj og skrive anmeldelser til klubben. Jeg er 21 år gammel og studere til hverdag multimediedesign i Odense. Jeg har lidt en obsession med Harry Styles (Soluuna mener at den er ret stor) og bruger min fritid på at gå ture og se EN MASSE film og serie. (Tit de samme igen og igen, hehe)

 

Jeg er en skæv personlighed som ikke kan udstå mennesker som ikke smiler tilbage til mig på gaden. Jeg forholder mig meget til andre og forventer også at folk forholder sig til mig. Jeg elsker humor og memes og tager så meget pis på mig selv, at det næsten er bekymrende. 

 

Jeg bidrager til samfundet ved at deltage i en masse samtaler om unges mentale sundhed. Jeg kan nemlig ikke finde ud af at holde kæft, hvis der foregår noget uretfærdigt og derfor bruger jeg min stemme fornuftigt. Trods det er jeg faktisk ret introvert og nyder at være derhjemme selv de fleste lørdage. 

toy tester og memer

de/dem - hun/hende

bottom of page