Det vi har lært siden vi lod kropsbehåringen gro

Illustration af nezilo

Man kan lære rigtig meget om sig selv, kroppen og samfundet når man lader sin kropsbehåring gro. En masse sjove ting, alvorlige og underlige ting. Jeg spurgte jer på story hvad I havde lært og jeres svar kommer her: 

"At stigende accept af kvindelig kropsbehåring stadig udelukkende er forbeholdt slanke, smukke, hvide kvinder."

"Min krop er fucking sej! Jeg er meget mere unapolagetic omkring den end før"

"Flere antager at jeg er 'meget stresset' og ikke har 'nået' at fjerne hår haha"

"At jeg begynder at undskylde hvis jeg ikke har barberet ben eller bare selv nævner det"

"Samfundet: behåring er beskidt. Mig med hår: Jeg lugter jo mindre"

"At jeg aldrig barberede mig for min egen skyld"

"At hår omkring brystvorten kan blive mega lange jo??"

"Jeg begyndte hurtigt at føle, at jeg havde taget min krop tilbage og sat den fri. Jeg indså, at jeg faktisk ikke anede hvordan min krop egentlig så ud. Og jeg har lært, at når jeg snakker med mine veninder om kropsbehåring + idealer, så står vi begge stærkere mod et system, som så tydeligt ikke ønsker os det bedste."

"Folk der siger at 'det kan andre ikke ligde' er altid idioter. De er spild af tid"

"Min kæreste har lært at han synes kønsbehåring er ,ere æstetisk og pænt end barberet"

"Min kæreste var fuldstændig ligeglad"

"At jeg er vildt selvbevidst omkring mine behårede steder"

"De fleste ser det slet ikke"

"Hvor lang tid og mange penge jeg har brugt på at være glat og hårløs"

"At jeg er 19 år gammel og stadig ikke rigtig har hår under armene"

"Det tager så meget kortere tid i badet! og det ser faktisk mega sexet ud synes jeg. Og selvom man lader håret gro kan man stadig godt lade samfundets skønhedsideal bestemme hvordan man ser ud, hvis man nu begynder IKKE at barbere sig bare fordi man ikke vil bukke under for det. Selvfølgelig er det sådan det skal være i starten - men hvis det bliver ved med at være et statement fremfor at være for en selv, lader man jo alligevel samfundet bestemme! så nu øver jeg mig på bare at barbere mig når jeg lige føler for det og lade det gro som jeg har lyst til skal blive. Og så oplever jeg også færre lugtgener fra skeden nu hvor der aldrig er en skraber i nærheden hvilket er et kæmpe plus på min konto."

"At min dusk under armene er helt skuffende lille efter et år"

@art_by_strejfer

"At jeg faktisk synes, at skaldede ben ser ret underlige ud"

"Synes faktisk jeg er mere lækker med hår. Sådan du ved, jeg flasher lige armhulen og føler mig lidt ekstra"

"Folk omkring mig er så ligeglade med om jeg har hår eller ej"

"Det imponerende ikke at have barberet ben i to år"

"Ofte er det de ældre millenials eller speltmødre der ser skævt til kropsbehåring"

"At det er min beslutning og ingen skal blande sig"

"Man kan få vind i hårene"

"At jeg aldrig har barberet mig fordi det var noget jeg havde lyst til"

"At jeg enten bare ikke rigtigt bryder mig om at have hår, eller at min holdning er et tegn på total internaliseret misogyni. Jeg synes det er så smukt med kropsbehåring, men på en eller anden måde har jeg svært ved at acceptere min egen???? Elsker klubben, fordi den giver mig så meget accept og mod på at komme overens med min egen kropsbehåring, men på en eller anden måde føler jeg mig ikke tilpas i min krop, når kropsbehåringen kommer frem. 

Det irriterer mig, og det irriterer mig grænseløst at jeg tager mig selv i at synes at kvinder som lader håret stå er “seje” fordi: 1 - selvfølgelig er de seje, de er KVINDER (I love u) - og 2: det burde ikke være “sejt” eller en bedrift i sig selv at lade sin kropsbehåring være?!? Det er det mest naturlige i verden og jeg bliver SÅÅÅ bevidst om samfundets rolle i mine holdninger/præferencer i sådanne scenarier!? ARGH"

"Jeg elsker at nusse min fisse uden på trussen når jeg har lange hår."

"At min kæreste er bedøvende ligeglad"

"Jeg har opdaget hvor meget kvinder snakker om at barbere deres ben mm. Der bruges ekstremt lang tid på at barbere de ben for at folk ikke kan se dette hår"

"Hvis folk får lov til at stille spørgsmål er de mere tilbøjelige til at forstå og acceptere"

"Det føles så meget bedre at blive rørt intim når der er hår"

"Jeg er den eneste der giver en fuck"

"At jeg barberer dem fordi det er normen"

"At ALLE de fyre jeg har været sammen med er ligeglade"

"Jeg har et enkelt hår på låret der blev 10 cm."

"Jeg bekymrede mig for meget om andres mening. Og bliver bedre til at lade være."