Klubben snakker om pessar // del 2



Del to i klubbens snak om pessaret. Du kan finde del 1 lige her hvor du blandt andet kan høre klubbens fordele og ulemper ved at bruge pessaret som præventionsmiddel. Her kommer svarene til jeres spørgsmål om den. Husk at der (primært) er tale om erfaringer og det derfor ikke er det samme for alle. Det er en lang smører så skal vi ikke bare komme i gang? Ved nogle svar er der mange der har skrevet det samme og så har jeg altså kun valgt et par stykker.

Find del 1 her

Synes du at pessaret er besværligt at bruge? 

36 % af jer svarede ja

64 % af jer svarede nej 

"
Jeg oplever dog at jeg kan have mere brug for glidecreme under samleje, da sekretet også samles op af pessaret, og jeg derfor ikke bliver våd på samme måde. Det er dog mindre udfordrende, hvis man først opsætter det når penis skal i gang og ikke hvis man får finger først."



"Det er en lille kop som smøres ind med sæddræbende creme. Den dækker livmoderen og forhindrer sædceller i at få adgang"

"Man smører pessaret ind i sæddræbende creme, og fører det op i skeden (lidt på samme måde som en menstruationskop). Derefter kan man have det i i op til 6 timer (før sex). Hvis der går over 6 timer, skal man smøre cremen på igen, hvilket man også skal, hvis man har sex flere gange i træk (med nogle cremer følger der en lille ‘pind’ med, til at smøre creme på, uden at man behøver at tage pessaret ud).

Efter sex skal man have pessaret siddende i 6 timer, inden man tager det ud.

Man må ikke have det i i over 24 timer.

Det skal rengøres med varmt vand og sæbe (jeg bruger intimsæbe) og må ikke koges.

Pessaret beskytter IKKE mod kønssygdomme."


"
Hvis man både bruger pessar og creme er det 97% sikkert. Men det er vigtigt at man bruger det ‘rigtigt’ og at det lukker helt af for livmoderhalsen."

"Op til 98% hvis det benyttes korrekt"




"Som med alt andet prævention skal det bruges korrekt, ellers er der ingen der er særlig sikre.."

"Man skal lære at sætte det korrekt, så er der som mange andre præventionsformer"

"Hør Østrogenials afsnit om pessar. Det lyder som den sikreste hormonfri prævention" - hør afsnittet her

"Der er en større risiko for 'menneskelige' fejl men hvis den sidder rigtig er den ret sikker. OG så er det vigtigt at brug sæddræbende creme"

"Hvis man bruger et pessar som passer til ens skede (pessaret skal lukke helt af for livmoderhalsen) og bruger sæddræbende creme, er det 97% sikkert."

"Men det kan være svært at være sikker på, at pessaret sidder korrekt."

"Jeg tror det er vigtigt at man læser vejledningen grundigt. Hvis man stadig er usikker, vil jeg anbefale, at man taler med sin læge/gynækolog om det."



"Der er ingen hormoner i"




6 % af jer svarede ja

94 % af jer svarede nej 



33 % af jer svarede ja

67 % af jer svarede nej 



"I starten: 5-10 minutter - nu: 10 sekunder"

"Kræver lige lidt øvelse de første par gange. Nu tager det mig under 30 sekunder."

"1 minut"

"1 minut inklusiv håndvask"

"1-2 minutter"

"30 sekunder"

"Måske 3 minutter sammenlagt med indsmøring med cremen. Man kan altid sætte den op tidligere på dagen hvis man tror man kommer til at have sex. Så hører der en form for tyk kanyle med som man kan indføre den sæddræbende creme med"

"Et minut måske... ligeså lang tid som en menskop"



"Ja man skal altid tjekke om det har dækket livmoderen under sex"

"Ja der kan godt dreje lidt rund så 'håndtaget' til at hive det ud sidder et andet sted. Men det beskytter stadig"

"Det kan ikke blive 'væk'"

"Lidt måske. Men det burde ikke flytte sig problematisk."

"Det har jeg aldrig prøvet. Men har også kun prøvet den i et par måneder"



"Man skal følge de instrukser der følger med i manualen. Men man skal bare prøve at mærke efter med fingrene:);) Og hvis man er nervøs, kan man tale med sin læge eller gynækolog om det."

"Ja, det er vigtigt at man lærer at sætte det op rigtigt"

"Ja, det kræver noget træning at sætte det rigtigt og mærke efter om det sidder rigtigt. Jeg har taget fortrydelsespille 2 gange i løbet af det år jeg har brugt pessar fordi det sad forkert"

"Der findes en ret fin video af der på youtybe (tegning haha) - den brugte jeg første gang"

"Jeg fik min opsætning tjekket hos gynækolog. Det var fint. Det var meget nemt"

"Hvis man er vant til at bruge en menstruations kop, så føles det meget lige-til at sætte pessaret på plads. Men hvis man ikke er vant til at have “fingre i kagedåsen” på den måde, så kræver det måske lige lidt øvelse at finde det rigtige sted. Men det er nemmere at sætte op end koppen, for der er ikke noget vakuum. Man skal ligesom bare sørge for at det sidder rimeligt lige/vandret og at det kommer langt nok op. Der er et lille “håndtag” til at stikke fingeren ind i, og det skal sidde på “forsiden” (mod navlen) og over kønsbenet, som er det knoglefremspring man kan mærke på forsiden ca. en halv fingers længe oppe i skeden (lige efter g-punket-ish)"



"Man klemmer siderne sammen, skuber den op og tjekker lige om den har foldet sig ud. Det er onesize og den kommer i et lille etui så man kan tage den med i tasken. Kan sættes op to timer før og skal ikke tages ud før 6 timer efter. Så man kan sove med den."

"Øv dig på et tidspunkt hvor du ikke skal have sex så du ikke stresser. Du kan evt sætte det op inden et lægebesøg og så få lægen til at tjekke om det er ok"

"Østrogenial har et helt afsnit om pessar som klart anbefales at høre" Hør den her

"Man kan lære sin kæreste at sætte den op og gøre det til en del af foreplay"

"Opsætning er nemmest når man står op. Brug evt. sæddræbende creme i skedeåbningen, i stedet for så meget på kanterne af pessaret - det kan nemlig gøre det svært at holde fast på og dermed indføre korrekt."


"Det kan blive en udfordring. Selve pessaret er først og fremmest større end en menstruationskop. Så selvom den bøjes inden den puttes op, så fylder den en del. Derudover skal man have fingrene op for at sætte den ordentligt.

"Hvis man synes det gør ondt at bruge, eller hvis man har tendens til skedesvamp ved brug af tampon eller menstruationskop, tror jeg ikke det fungerer så godt."

"Det er nemmere and indføre end en mens kop er min erfaring. Men sværere end en tampon"

"Nej nok ikke. Man skal virkelig være up in there"

"Hvis man føler ubehag ved at røre ved sin livmoderåbning måske, man skal have hånden langt op"

"Kan måske give udfordringer da den skal placeres nøjagtig i skeden"



"Ca det samme"

"Gummiring med en membran og et lille 'håndtag. Det danner ikkevakuum som en mens kop men skubes bare op"

"Jeg synes det er nemmere at sætte op. Særligt fordi det jo ikke laver vakuum. Men ligesom med koppen kan man ikke mærke det. Jeg bruger det desuden hvis jeg gerne vil have sex under menstruation, men ikke har lyst til blod udover det hele :) jeg har også brugt det som alternativ til min menskop om natten."

"Hvis man kan sætte en menstruationskop op, kan man også sætte et pessar op;)"

"Har læst at pessaret faktisk kan anvendes, når man har menstruation i stedet for en kop. Har dog ikke selv prøvet det (endnu), men ville også kun erstatte koppen med pessaret, hvis jeg vidste jeg skulle have sex. Pessaret må nemlig ikke koges, og derfor tror jeg ikke at det rent hygiejnemæssigt egner sig som en menstruationskop."

"Det smarte ved pessaret er, at det samler blodet samtidig med at penis/dildo/fingre (eller alt muligt andet) stadig kan trænge op uden at det ‘støder på’, som det ville gøre hvis man have en kop i."



14 % af jer svarede ja

86 % af jer svarede nej 

"Min sexpartner kan desværre mærke det, når jeg ridder ham. Men jeg mærker ingenting, og ellers mærker han heller intet. Tror det er meget forskelligt fra penis til penis og skede til skede;)"

"Mine partnere har kunnet mærke det lidt. Men ikke generende på nogen måde. Flere har ikke lagt mærke til det. Jeg mærker det ikke. Jeg plejer at sætte det op før penis kommer ind i billedet. Foretrækker at få finger uden pessaret. Men det kan man også sagtens. Har også brugt dildoer uden problemer."

"
Jeg har ikke kunnet mærke det, og mine sexpartnere har kun kunnet mærke det med fingrene, ikke når vi har haft penetrations sex."



"Nej overhovedet ikke"

"Nej"

"Altså en stor penis kan godt rykke på den og så er den ikke så sikker og det kan gøre ondt"

"Jeg var bekymret for, at jeg ikke ville blive ligeså våd. Men det er slet ikke et problem overhovedet. Jeg kan ikke mærke pessaret under penetration. For mig føles sex ligeså godt med pessar som uden"

"Nej. Heller ikke hvis det der indføres er stort. Jeg oplever overhovedet ikke at kunne mærke det."




Føler du at sex kan være lige så spontan som inden du brugte pessar? 

53 % af jer svarede ja

47 % af jer svarede nej 

"Hvis jeg gerne vil have sex med en partner om morgenen, så lægger jeg pessar og creme klar ved natbordet. Det kræver lidt mere “planlægning” ja - men oplever det ikke mindre spontant. Det tager samme tid som kondom (man skal bare huske at det kun beskytter med graviditet og ikke noget andet shit ;)"

"Jeg har kun brugt pessaret mens jeg ikke havde en kæreste. Man kan godt sætte pessaret op et par timer inden man “måske skal have sex” og man skal ikke tage det ud før min. 6 timer efter man har haft sex. Så jeg har brugt det selvom jeg ikke vidste om jeg skulle have sex senere. Man kan altid bare tage den sæddræbende creme i tasken - tage pessaret ud og smøre ny creme på - og sætte det op igen. Jeg synes ikke det er mere mood-kill agtigt end et kondom (husk pessar beskytter ikke mod kønssygdomme). Hvis jeg har haft sex med en fast partner foretrækker de anyways at jeg lige bruger 2 min på pessaret, hvis det betyder de slipper for kondomet."



Opdatering siden indlægget er blevet udgivet: 

"Hey klubben

Har lige brug for at skrive, fordi jeg har været stor fortaler for pessaret i spørgerunde om pessar.

 ... Nu er jeg så blevet gravid, så det har ikke virket helt optimalt - faktisk har det jo så slet ikke virket. 

Ville gerne understrege, at jeg tror det er virkelig vigtigt, at man taler med sin læge om det, og at man bliver tjekket i hvordan man sætter det op. Det er vigtigt at det sidder helt rigtigt, inden man kaster sig ud i at bruge det som prævention.

Derudover er det skide vigtigt med den sæddræbende creme! Håber at det kan mindske chancen for flere ufrivillige graviditeter.

Synes det er røv irriterende, at der ikke findes flere præventionsformer, hvor man ikke skal proppe kroppen med hormoner. Men jeg håber og beder til, at der i en fremtid med mere ligestilling, også vil komme flere mulige former for prævention for folk med en penis. 

Indtil da, er det på med kondomet herfra."