Kvinden bag klubben

kvinden bag de fries klub

Hej alle sammen og velkommen til de frie's klub. Jeg tænkte at inden vi kommer alt for godt i gang med dette projekt og de spændende ting der er at dykke ned i, så vil jeg lige præsentere mig og svare på de spørgsmål I har stillet til mig så I kan lære mig lidt bedre at kende. 

Jeg hedder Soluuna - faktisk så hedder jeg Camilla, men bruger Soluuna som er mit tredje fornavn - mine pronominer er hun/hende og er 22 år gammel. Mit stjernetegn er tvilling og jeg fucker mega meget med astrologi - det er så spændende!

Jeg lavede klubben fordi jeg kunne mærke et brændende ønske indefra om at skabe et rum hvor man kunne være sammen om at lade kropsbehåringen gro. Et fællesskab hvor vi kunne støtte og søge hjælp i hinanden og jeg er helt overvældet over hvad det er blevet til - det havde jeg slet ikke regnet med! 

Min eget eventyr med kropsbehåring startede i 2018 hvor barbering bare hængte mig langt ud af halsen og jeg begyndte at stille spørgsmålstegn ved hvorfor jeg egentlig gjorde det. Det satte skub i en masse indre arbejde der resulterede i at jeg fandt ud af at jeg aldrig havde barberet mig fordi jeg selv havde lyst. 

Jeg har lavet et helt indlæg om hvorfor jeg ikke barberer mig hvor jeg går mere i dybden med min egen rejse så det er du meget velkommen til at tjekke ud. 

Jeg har også fået spørgsmålet om hvorfor jeg startede klubben - det er der også et separat indlæg om og det kan du læse lige her

Men hvad laver jeg ellers? 
Udover arbejdet med klubben så elsker jeg at lave mad og udvikle opskrifter, specielt i det søde køkken. Sammen med min mor har jeg webshoppen soluunashop.com hvor vi sælger e-bøger og deler veganske og glutenfrie opskrifter - deler også på instagram. Så meget af min hverdag går også med regnskab, lave mad, tage billeder og meget mere. 

Så er jeg, som nogle af jer ved, tjener på en cafe i weekenderne her i byen hvor jeg bor og er vokset op. Mine planer for fremtiden er lige nu at tage til Kolding her til september og læse bibliotekskundskab og videnskommunikation (det er sku lidt af en mundfuld) fordi jeg godt kunne tænke mig at arbejde på et bibliotek. Jeg absolut elsker at læse og har gjort det siden jeg var lille.

Mine andre interesser inkluderer at tegne, skrive digte og tekster, bæredygtighed, veganisme, minimalisme og så elsker jeg at gå i genbrug. Hvis du har lyst så kan du følge med på min private instagram lige her hvor jeg deler mere om disse emner.  

Fun facts om mig: 
Jeg var i 2013 til One Direction koncert sammen med et par veninder. Jeg var fan men ikke vildt dedikeret - jeg havde egentlig bare et godt øje til Harry Styles og det crush er i den grad ikke blevet mindre - tværtimod. I hvert fald ikke så meget fan som min veninde der begyndte at græde da de gik på scenen og var sådan 'de er virkelige??' - langsomt vendte jeg mig om mod hende med udspillede øjne og tænkte what is going on? 

Jeg har skrevet en moderne digtsamling som ligger i skuffen og egentlig gerne vil ud i verden. Den mangler dog stadig nogle små ting og så kan jeg ikke finde ud af hvilke af mine to titler og forsider jeg skal vælge...

Jeg har spillet håndbold i 7-8 år og drømte om at blive professionel håndboldspiller. På banen spillede jeg højre fløj (jeg er derfor venstrehåndet) men jeg måtte stoppe på grund af skader i en alder af 13. I den måned inden jeg stoppede måtte jeg have sat min ryg på plads (hvirvler og bækken) 4 gange i løbet af en måned - det går sku ikke og jeg har stadig mén fra det den dag i dag. 

Jeg kan ikke se mig selv nogensinde få børn.

Jeg har altid været parfume allergiker men det har så i løbet af årene udviklet sig til MCS, på dansk duft- og kemikalie overfølsomhed, så alt hvad der lugter; produkter, blomster, ting, you name it, alt hvad der har en duft, med undtagelse af mad, kan jeg ikke tåle. Det er knap så sjovt i den verden vi lever i og umuligt at undgå så jeg bliver meget hurtigt træt når jeg er ude. 

Jeg begyndte at onanere som 6-årig og har altid været meget interesseret i sex. Det er noget jeg selv elsker at snakke om og blive klogere på. 

Jeg har meldt mig ud af folkekirken. 

Umiddelbart hvis jeg skulle sætte et label på min seksualitet så er det biseksuel. Jeg er tiltrukket af mit eget køn og så andre køn. 

Det er så plat men jeg elsker 'det sagde hun også i går'-jokes..... 

Jeg elsker serier! How to get away with murder, sex and the city, the office, parks and recreation, sex education, gentleman jack, you, dear white people, mindhunter, new girl, bones, og jeg skal komme efter dig, haha. 


Soluuna