Jeres favoritter fra 2019

Jeres favoritter fra 2019

Jeg ved godt at vi er okay langt inde i 2020 men da man aldrig rigtig ved med instagram og jeg godt kunne tænke mig at gemme jeres favoritter fra 2019, så har jeg valgt at lave et indlæg med dem her på siden. Inden klubben blev deaktiveret var der en del oplsag, flere fra jeres favoritter, der var blevet fjernet og for at det ikke skulle ende der igen kommer jeres favoritter op her på siden. Du kan klikke på billederne for at komme ind på instagram opslaget, hvis det stadig er der, og se kommentarerne og eventuel flere billeder fra opslaget:



@skeggkonan har PCOS hvilket kan give øget hårvækst på kroppen eller i ansigtet samt andre symptomer som du kan se ved at swipe. PCOS står for polycystisk ovariesyndrom og rammer 5-10% af kvinder i den befrugtningsdygtige alder.



Nogen mennesker kan godt blive frastødt af at læse det har, da samfundet har glemt at der rent faktisk OGSÅ gror hår på kvinder!!!! Jeg hører så tit at kvinder ikke barberer sig på benene og under armene om vinteren, fordi de jo alligevel går med lange bukser og lange bluser, så ingen skal jo alligevel se dem, så kan det jo være ligemeget.

Samtidig med at de siger “Jeg barberer mig udelukkende for min egen skyld” 

Når jeg hører det lyder det bare ikke sådan. Havde de så ikke barberet sig hele året rundt? Jeg tror at de tror at de barberer sig for deres egen skyld, men i virkeligheden fordi at de fra barndommen har set de fleste kvinder uden hår og som teenager fik af vide at det gør man bare som kvinde, for hår er ufeminint. Samfundets overbevisninger har lagt en ubevist lille stemme i vores hoved, om at det er pænere og mere rigtigt at barbere sig som kvinde. Jeg kan da huske hvor lang tid der gik før turde løfte armen med hår under, fordi jeg var så bange for folks reaktioner.

Igår fandt jeg et alt for damerne blad, altså et blad som skal give råd og vejledning til kvinder. Overskriften lød “sådan fortrækker mænd jeres kønsbehåring” allerede der blev jeg vred, hvorfor skal vi læse om hvad mænd syntes, når det er vores krop? Som om nu skal vi guides i hvordan du tilfredsstiller din partner, hvad med en guide til hvordan du tilfredsstiller dig selv? De fleste mænd havde selvfølgelig svaret helt glat eller trimmet. Der var dog en mand der fortrak helt naturlig. Når jeg læser dette forstår jeg fandme godt hvorfor at vi kvinder føler os pressede til at barbere os. 

Da jeg for første gang turde at tale højt til drenge om at jeg ikke barberede, fik jeg sætningen “du kommer aldrig til at miste din mødom, ligeså snart drengen vil se at du har hår dernede, vil han flygte” den sætning sidder stadig fast. Den gør mig virkelig usikker nogengange, samtidig med at den husker mig på hvorfor jeg står frem med det. Jeg syntes det er helt fint når kvinder barberer sig, hvis de bedre kan lide det, men jeg syntes bare man skal overveje hvem man gør det for? Husk dig selv!


Holdt op fordi det var for smertefuldt at fjerne mine kraftige hår - har skammet og gemt mig i så mange år, ikke badet og holdt mig fra shorts - nu er jeg 30 og mor til to og - unbothered 🤞🏼👋🏼 my body is freaking amazing!



Har altid haft hår mellem navlen og vulva, hvilket også har været noget jeg har været super usikker på og fået rigtig mange kommentarer på igennem de fleste af mine teenageår - har sågar også barberet det, da jeg synes det så for maskulint ud. I dag barberer jeg mig ikke og kunne ikke være mere tilfreds med den måde jeg ser ud på.



Igår skulle jeg i svømmehallen med lille min niece, og tænker først over da jeg står i min badedragt, at jeg ikke har fået barberet hverken det hår der går ud på mine lår, min ben eller under armene. Da jeg kom hjem til min kæreste efterfølgende, og forklarede ham at jeg var stolt af min personlige sejr; at mærke hvordan andre kiggede på mine behåring, i en i forvejen sårbar situation for mig (badetøj), men havde styrken til at sige "FUCK HVAD DE TÆNKER", og bare være til stede med min elskede niece. 

Jeg tror endda, at jeg følte jeg havde gjort noget stort for hende også, da hun ser meget op til mig. Han grinte af mig, og havde ingen forståelse for, hvorfor det var en sejr og sagde: "godt for dig, men hvorfor betyder det så meget for dig at have ret til ikke at være velsoigneret". Han fjerner selv intet hår, men argumenterer samtidig for, at presset her og generelt er det samme for mænd og kvinder. Disse episoder har været mange, og i dag gik jeg fra ham. Det var giftigt for mig.

Og jeg sagde fra, selvom det var svært - og selvom mange omkring mig, mener det er mig der er for sart, og for følsom. Det gør ondt, og tankerne popper op der siger "måske skulle du også bare gøre mere ud af dig selv.." eller "du er nok også bare for meget, og det er måske latterligt, at det overhovedet føles som en sejr". Men jeg VED at jeg har valgt rigtigt, og det behøver ingen andre at forstå. 



Tusind tak for denne Instagram!! Tak for at dette smil er 100p ægte for at jeg tør stå ved mig selv og min dejlige hårvækst.


Modig og ærlig kvinde der deler en af ulemperne ved at barbere sig som jeg synes der skal meget mere åbenhed omkring så skriv gerne i kommentaren eller skriv en DM med din oplevelse af udslet/knopper/bylder eller andet - eller måske bare at hun ikke er alene. 

Jeg har i en periode på en måneds tid ikke barberet mig for neden, mest fordi jeg ville teste mig selv. For et par dage siden skulle jeg være sammen med en dreng og vælger i den forbindelse at barbere mig, ja for hans skyld, (jeg har tænkt over det men var for usikker til at lade være). Jeg fik i den forbindelse et forfærdeligt udslet mellem mine baller, som jo er en kæmpe ulempe ved at barbere sig.



Bare bryster og behåring. Jeg tog det her billede i nat, udmattet på gulvet kl. 02.26, og indså at jeg endelig er begyndt at holde af mig selv.



Jeg har spildt alt for meget tid på, at hade mig selv og tvivle på min egen skønhed, og især hårene har været svære at slutte fred med. Nok er nok. Det lyder måske lidt klichéagtigt, men mit liv er for kort og min krop er for smuk til den salgs selvhad.



Kan du sige grænseoverskridende? For det er lige præcis hvad det her er. My heart is pounding.

Men samtidig er det også mega empowering. Det her er det sted hvor jeg har skammet mig mest over at have hår. For jeg troede det var unormalt og at jeg var den eneste der havde hår mellem ballerne. Det er da for ufeminint? (og ulækkert?)

Det har skabt en stor usikkerhed selvom det ikke synligt men specielt tanken om at en sexpartner skulle se det kunne jeg slet ikke have. Jeg var overbevist om at det var et klar turnoff. Og selvom jeg har udviklet mig meget sniger tanken sig stadig ind.

Til trods for at det er det sted med behåring jeg har skammet mig mest over så er det også det eneste sted hvor jeg ikke har fjernet det. Jeg har fjernet hår på min vulva en gang i mit liv og det var det mest forfærdelige og smertefulde jeg har prøvet at gøre når det kommer til at ændre på min krop.

Men dengang i 7. klasse anede jeg ikke at jeg havde hår mellem ballerne.. eller også havde jeg det ikke endnu - i hvert fald ikke 'så meget' (relativt). Men tror ærlig talt ikke at 12-årige Soluuna ville kunne finde ud af det. Og det ved jeg stadigvæk ikke?

Hvordan i alverden fjerner man hår mellem ballerne - specielt med en skraber? Uden at det går galt? Står man forøverbøjet og mærker sig frem, står man foran et spejl, hvordan får man overhovedet det hele med og hvordan kommer man helt ind til det inderste?

Det virker så uoverskueligt at jeg slet ikke tør tænke på det.

Men er virkelig nysgerrig og kan foresille mig at som fluen på væggen og overvære det må se vildt komisk ud. Måske ligesom da jeg tog det her billede.. Men i hvert fald så har jeg hår mellem ballerne og jeg har hverken en anelse om hvordan eller lyst til at fjerne det.


Soluuna